Forskningsområder

Læs mere om de fire forskningsområder, CRT beskæftiger sig med

CRT’s forskningsstrategi

CRT beskæftiger sig med anvendt samfundsforskning og rådgivning til brug i strategi- og politikudvikling på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. Vi forsker og udfører analyser inden for primært fire områder – ofte med fokus på yderområder og øer.

CRT’s forskningsstrategi sikrer, at vi til enhver tid beskæftiger os med forskningsområder, der opfylder et samfundsmæssigt behov, et markedsbehov eller klarlægger vigtige tendenser, og hvor centrets kompetencer kan skabe omhyggelig forandring ift. regional udvikling og turisme.

CRT arbejder ud fra fire temaer:


Det er afgørende for samfundsudviklingen, at dansk erhvervsliv har adgang til en arbejdsstyrke med de rette kompetencer. Samfundet udvikler sig med stor hast, og der er et vedvarende behov for at udvikle og tilpasse arbejdskraftens kompetencer.

At sikre dette er en kompleks udfordring, der kræver viden om bl.a. arbejdsmarkedets nuværende og kommende kompetencebehov, unges- og andres uddannelsesmønstre, befolkningens udvikling generelt samt regionale uligheder og forskydninger ift. udbud og efterspørgsel og de deraf afledte mobilitets- og pendlingsmønstre.

Derfor forsker CRT i:

  • Udbud og efterspørgsel efter forskellige typer af kompetencer, og hvordan de forventes at udvikle sig i forskellige regioner. Balance mellem arbejdsstyrkens kompetencer og de lokale arbejdsmarkeders kompetencebehov. 
  • Uddannelsessystemets geografiske udbudsstruktur og dets betydning for 1) unges uddannelsesvalg; 2) de unges flyttemønstre og dermed 3) adgangen til uddannet arbejdskraft.
  • Ulige geografiske udviklingsmønstre og dets effekter for regionale og lokale arbejdsmarkeder – herunder forståelser for forskellige typer af geografiske udfordringer for fx industrielle områder, små byer, egentlige landdistrikter samt på øer.
  • Specifikke erhvervsbranchers særlige kompetencebehov og de udfordringer, brancherne oplever med anskaffelse af kompetent arbejdskraft, fx digitalisering og robotisering inden for fremstillingsindustrien, turismens kompetenceudvikling, transition mod grønne/ bæredygtige/ cirkulære økonomier inden for en lang række brancher. 
  • Udenlandsk arbejdskraft – behov for adgang til et større arbejdsudbud set i relation til de faktiske kompetencer, som forskellige typer af udenlandsk arbejdskraft medbringer.
  • Iværksætteri – dets betingelser og udviklingsmuligheder – særligt uden for de større byer.
  • Konkrete arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsatser og deres ulige effekter på tværs af forskellige geografiske områder i Danmark, herunder øer.
  • Effekterne af givne politiske eller andre indsatser på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.
  • Udvikling af nye forståelser af dynamikker, der påvirker arbejds- og uddannelsesmarkederne.

CRT beskæftiger sig på forskellig vis med alle fire dele af det, som man traditionelt kalder turismeproduktet: Overnatning, bespisning (altså fødevarer), transport og attraktioner (aktiviteter, oplevelser).

Dansk turisme er en moden turisme uden den store vækst uden for de større byer, hvorfor det er nødvendigt med innovation og investeringer.

Dansk turisme har en udfordring i relation til turisternes vurdering af kvalitet kontra pris, og der er behov for forbedring af turismeprodukter, service og oplevelser. Vi ser samtidig en udvikling både inden for overnatningsformer og transport.

Derfor forsker CRT i:

  • Hvem er turisterne, hvorfor vælger de Danmark, og hvad laver de, når de er her?
  • Hvordan klarer turismevirksomhederne sig ift. konkurrencen de sidste 10-15 år?
  • Hvordan kan man forbedre kvaliteten af service, produkt og oplevelser uden at hæve prisen?
  • Hvad skal der til for at fremme innovation i små turismevirksomheder? Og kan der udvikles forretningsmodeller for produkter, der udvikles/markedsføres på tværs af virksomheder?
  • Hvilke udviklingstendenser og udviklingsmuligheder er der inden for forskellige udendørsaktiviteter såsom vandring, cykling og lystfiskeri?
  • Hvilke sammenhænge er der mellem friluftsaktiviteter for turister og fastboende? Er der (nicheprægede) udendørsaktiviteter, som kan grupperes og udbydes som en palette?
  • Hvordan kan effekten af større events beregnes?
  • Kan effekten af ”place branding” beregnes og i så fald hvordan?
  • Hvilken rolle har fødevarer og bespisning i relation til turisme (fx i relation til forbrug, ferieoplevelsen og destinationers image)? 
  • Hvor stort er omfanget og den økonomiske betydning af deleøkonomi inden for (kyst)turisme?
  • Hvilke sociale, økonomiske og politiske konsekvenser har turisternes nye overnatningsform Airbnb?
  • Hvilke udfordninger og muligheder er der inden for transport i relation til turismen på de danske øer?
  • Hvordan har forskellige øer implementeren støtten til nedsættelse af færgepriserne på indenrigsruterne, og hvordan har det påvirket passagertal totalt og hen over året?

Viden og innovation er centrale drivkræfter for økonomisk udvikling i nutidens globale service- og vidensøkonomier. Regionalforskningen har medvirket til at skabe og udbrede en forståelse for, at innovation og vidensudvikling ikke blot er individuelle kognitive aktiviteter for forskere og særlige teknikere, men socialt, institutionelt og territorielt indlejrede processer.

Regionalforskningens begreber om udvikling af viden inden for rammerne af regionale ”innovationssystemer” og ”klynger” (dvs. samlokaliserede virksomheder inden for en afgrænset branche eller sektor, tilknyttede leverandører og kunder, institutioner, forskning, erhvervsservice osv.) har haft stor indflydelse på erhvervs- og innovationspolitikken i Danmark.

De regionale vækstfora er forpligtede til at fremme opbygningen af ”klynger”. Dette gælder også erhvervsindsatsen i yderområder, hvor betingelserne for erhvervsklynger ikke er så oplagte som i større byområder med et vidtforgrenet udbud af virksomheder, universiteter, specialiserede serviceydelser mv.

Både i regionalforskningen og i erhvervs- og innovationspolitikken er der fokus på forskningsbaseret viden, på højteknologisk innovation i særlige brancher (IT, medicinal osv.), på store byområders drivende rolle, samt på lokal interaktion frem for relationer til og interaktion med eksterne aktører.

De mere praksisrelaterede, kunde/leverandør-drevne former for vidensudvikling og innovation, som kendetegner små og mellemstore virksomheder i yderområderne, tildeles ikke den samme opmærksomhed.

Der er behov for mere viden om de måder, hvorpå virksomheder i yderområder udvikler viden og innoverer deres produkter, processer og organisationer og om de territorielle, ofte region-overskridende implikationer heraf.

Derfor forsker CRT i:

  • Karakteristika ved forskellige typer af viden og former for læring (”knowledge bases”): CRT har stærke relationer til nationale og internationale innovationsforskningsmiljøer og bidrager med artikler i toneangivende tidsskrifter inden for feltet, ikke mindst om betydningen af at kombinere forskellige ”knowledge bases” herunder videnskabelig (analytisk), teknisk-instrumentel (syntetisk) og kulturel, værdibaseret (symbolsk) viden.
  • Hvordan gennemfører mindre service- og fremstillingsvirksomheder i yderområder innovationer? Hvilke typer af viden og vidensrelationer bruger de? Hvordan opbygger og udvikler de viden internt i organisationen? Hvordan og om hvad samarbejder de med lokale henholdsvis ekstra-lokale aktører? Kan deres uformelle, praksis- og erfaringsbaserede viden spille sammen og kombineres med universiteternes formelle, videnskabelige viden?
  • Hvilken rolle spiller ufaglærte og faglærte produktionsmedarbejdere for virksomhedernes innovationsprocesser og vidensopbygning? Og hvordan spiller de sammen med andre arbejdskraftstyper i fx ledelse, udvikling, service og salg?
  • Hvordan kunne den lokale, regionale og nationale erhvervsfremme organiseres for i højere grad at fremme innovation og produktivitetsudvikling i små danske virksomheder?
  • Er der brug for nye metoder til formidling af viden til SMV’er – i så fald hvilke?

Steder konkurrerer i stigende grad mod hinanden – om tiltrækning af ressourcefyldte mennesker, om investeringer, om etablering af arbejdspladser og offentlige opgaver.

I denne konkurrence ser det ud til, at byer og deres oplande “vinder” på bekostning af perifære landområder, herunder øer. Samtidig lever vi i en tid med stor bevægelighed mellem steder, og mange mennesker bosætter eller opholder sig flere steder igennem deres liv. Det skaber forbindelser – mellem mennesker, steder, netværk, organisationer og landskaber. Forbindelserne giver en fornyet forståelse af stedet – og åbner op for nye udviklingsperspektiver for både storbyer, små byer, oplande og landdistrikter.

Steder består således ikke længere blot af den befolkning, der bor der og de fysiske og kulturelle ressourcer, der er på stedet, men også gennem de forbindelser, der eksisterer til mennesker, viden, økonomi, netværk etc. andre steder.

Samlet kan man tale om udvikling af translokale perspektiver i forskningen om landdistrikter og regional udvikling. Har dette en værdi for udvikling af udfordrede lokaliteter og kan øgede forbindelser mellem de “fastboende” og forskellige typer af besøgende skabe udvikling? Det ved forskningen meget lidt om.

Derfor forsker CRT i:

  • Fraflyttede unges tilknytning til deres oprindelige hjem som udgangspunkt for initiering af og involvering i forskellige sociale og kulturelle udviklingsprojekter på oprindelsesstedet, herunder fokus på de unges motivationer og på de netværk/fællesskaber, der fungerer som platforme for deres tilknytning.
  • Forskellige typer og grupperinger af folk, der knytter sig til et sted, såkaldt “tilvalgsbeboere”, der ikke bor fast på et sted, men som qua deres tilknytning vælger at engagere sig i forskellige fællesskaber på stedet. Det kan være kulturelle fællesskaber, “foodies”, der involverer sig i udvikling af regionale fødevarer, forskellige events, festivaler etc.
  • Analyser, der knytter det translokale perspektiv til turismeforskning og kategorisering af forskellige typer af tilknyttede – fra de uforpligtede turister, til habituelle besøgende, til højt engagerede og aktive stedsentreprenører. Et vigtigt aspekt af dette drejer sig om de tilknytningspunkter, eller ankre, der er imellem de forskellige tilknytningsformer og de lokale beboere. 
  • Analyser af effekterne af forskellige typer af stedsudviklingspolitikker, herunder brandingstrategier og processer for udvikling af tilknytningsbånd. Det gælder også børne- og ungepolitikker, kulturpolitik etc.  
  • Sammenlignende studier på tværs af forskellige steder, herunder i forskellige typer af landdistrikter i Norden.
  • Udvikling af metoder til vurdering af værdierne, gerne kvantificerbare, af translokale relationer for lokal og regional udvikling.

NYHEDS- BREV

Bliv opdateret

 

Videns café

Fire gange årligt afholder vi en videnscafé hvor særligt inviterede oplægsholdere formidler deres viden.

Kommende videnscaféer

2024

Læs mere