Er du vores nye direktør?

Stillingsbeskrivelse

Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø søger pr. 1. juli 2019 en direktør med kompetencer inden for samfundsvidenskabelig, anvendelsesorienteret forskning og med ledelseserfaring.

Direktøren skal:

  • fastholde og udbygge centrets strategiske styrkepositioner
  • have et stærkt fagligt netværk og erfaring i samarbejde med forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder, politikere mv.
  • sikre centret en stærk position og synlighed i relation til centrets interessenter og opdragsgivere
  • kunne deltage i udviklings- og forskningsprojekter
  • sikre videnskabelige resultater og forankring af centret i dansk og udenlandsk regional- og turismeforskning
  • skabe motiverende og inkluderende rammer for de ansattes arbejde
  • sikre centrets gennemslagskraft og indkommende projekter
  • have kendskab til skandinavisk sprog og det danske politiske system.

Direktøren har det overordnede ansvar for at føre centrets strategier ud i livet, varetage den daglige ledelse samt sikre ekstern finansiering og opgaver til centret. Direktøren skal være en god personaleleder og skal brænde for centret.

Stillingen er dynamisk og giver mulighed for at sætte et markant aftryk på de forsknings- og udviklingsområder, centret har i fokus.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen svarer til lønramme 39 for offentlige chefer i staten plus eventuelle personlige tillæg.

Ansøgningsfrist: 22. april 2019 kl. 12.00

Ansøgning sendes til CRT på mrf@crt.dk.

Der er også mulighed for at sende en krypteret ansøgning til sikkercrt@crt.dk.

Yderligere oplysninger vedr. stillingen kan fås ved henvendelse til formand for bestyrelsen Lars Erik Jønsson, lej@ehnj.dk, tlf.: 2066 6821.

Har du spørgsmål vedr. det praktiske arbejde som direktør for CRT, er du velkommen til at kontakte direktør Lene Feldthus Andersen, lfa@crt.dk tlf.: 3085 5179.

Jobbeskrivelse

Om CRT

Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) blev oprettet i 1994 som sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. I 2001 blev CRT en selvejende forsknings- og udviklingsinstitution, og i 2003 blev CRT tilknyttet Bornholms Regionskommune. Via regionskommunen får CRT en årlig grundbevilling fra Undervisnings- og Forskningsministeriet. I 2019 er grundbevillingen på 5,4 mio. kr., og i 2020 forventes grundbevillingen at udgøre 5,3 mio. kr. Grundbevillingen er dog løbende og kun sikret for et år ad gangen (Finanslovsbevilling). Grundbevillingen skal matches af egne projektindtægter (i 2019 er budgetmålet for de eksterne indtægter knapt 7,8 mio. kr.).

Ifølge CRT’s strategi er centrets mission, at CRT yder forskning og rådgivning i udkantsområder til brug i strategi- og politikudvikling på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, og centrets vision er, at CRT vil være den foretrukne samarbejdspartner for kommuner, regioner og nationale aktører i at skabe ny indsigt og nye løsninger for erhvervs- og turismeudvikling i udkantsområder og på øer i Danmark

CRT’s bestyrelse arbejder lige nu på en revision af strategien.

Proces vedrørende ansøgning

De udvalgte ansøgere forventes at udfylde en Thomas Person Profil Analyse, der efterfølgende analyseres og præsenteres for såvel ansøgerne som indstillingsudvalget på CRT af Bornholms Regionskommune, der indgår i forløbet som proceskonsulenter.

Jobsamtaler forventes afholdt primo maj måned 2019. CRT’s administration sørger for det praktiske i forbindelse med evt. rejsebestillinger mv.

Opgaver

Centrets direktør varetager den overordnede ledelse i en forholdsvis lille organisation, der er i vedvarende udvikling. CRT’s personale består af 13 faglige medarbejdere, 2 administrative medarbejdere og pt. 1 studentermedhjælper. Centret er fordelt på to adresser – dels i Nexø og dels i København. Centrets hovedafdeling er beliggende på Bornholm, hvor centrets direktør også forventes at bosætte sig. Direktøren refererer til centrets bestyrelse. Direktøren må have et omfattende kontaktnet og evne til at skabe kontakt og kommunikere med mange forskellige aktører. Arbejdet kræver evne til at kunne påvirke og overtale mange forskellige mennesker i en tillidsskabende indsats.

Som direktør skal man varetage flere forskellige ledelsesopgaver:

Strategisk ledelse

En central opgave for direktøren er at gennemføre centrets strategi og udvikle centrets forsknings-, konsulent- og udviklingsopgaver i et tæt samarbejde med centrets medarbejdere. Direktøren skal kontinuerligt kunne afsøge nye muligheder og inspirere til en kultur baseret på strategisk tænkemåde.

Dertil har direktøren ansvar for at kvalitetssikre centrets større projekter, ligesom direktøren har ansvaret for centrets grundbevilling fra Undervisnings- og Forskningsministeriet samt for i det hele taget at være aktiv i fremskaffelsen af eksterne forskningsmidler og konsulentopgaver.

Forskningsledelse

Centret ønsker i de kommende år at styrke sin forskning i samspil med centrets andre aktiviteter og opgaver. Derfor ønskes en særlig indsats for at fremskaffe flerårige forsknings- og udviklingsprojekter til centret. Det er direktørens opgave at sikre, at dette sker, ligesom direktøren kan medvirke i centrets større forsknings- og udviklingsprojekter. I hvilken grad dette sker, vil selvfølgelig afhænge af direktørens faglige baggrund. 

Administrativ ledelse

Centret er en projektorganisation, der har ca. 40 små og store projekter pr. år med separate budgetter og regnskaber. Dette kræver et administrativt styringsapparat, der løbende skal udvikles og vedligeholdes. På centret er der en administrativ enhed, der har ansvar for den daglige økonomi, projektstyring og kommunikation, men det er direktørens overordnede ansvar at sikre rammerne for en stram styring af centrets ressourcer og kommunikationsindsats.

Personaleledelse

Direktøren har ansvaret for at skabe et motiverende miljø og at sikre personalets løbende kompetenceudvikling, således der er et match mellem personalets kompetencer og de ressourcekrav, strategien fordrer.

Centret bemandes af en relativt fagligt heterogen personalegruppe, dog under den fælles faglige ramme: ”Regional udvikling/turisme/udkantsområder inklusiv øer”. Der er ansat både forskere og konsulenter samt administrativt og kommunikativt personale, og en af ledelsesopgaverne er at skabe en faglig og organisatorisk sammenhæng på tværs af disse medarbejdergrupper.

Organisation

CRT har en relativt flad organisatorisk struktur, idet det daglige ledelsesansvar udelukkende ligger hos direktøren. Dog er uddelegeret delansvar til de enkelte projektledere, som har ansvar for projekternes faglige og regnskabsmæssige gennemførelse, mens det bemandingsmæssige ansvar fortsat ligger hos direktøren. Som led i arbejdet med revision af forskningsstrategien har centret i 2019 afgrænset fire strategiske forskningstemaer, hvor udviklingsindsatsen tænkes fokuseret: (1) Fremtidens arbejdsmarkeder – arbejdskraft, uddannelse og mobilitet, (2) Bæredygtighed, innovation og transition i yderområder, (3) Stedsudvikling – mennesker og deres forbindelser i regional udvikling samt (4) Turismeøkonomi og turisters adfærd. Det er en ledelsesopgave fortsat at udvikle og tilpasse centrets anvendelsesorienterede forskningsprofil.

Centrets modelgruppe er placeret på Københavns Universitet på Frederiksberg (IFRO). Der er en daglig leder for modelgruppen. Gruppens primære ansvar er at drive og udvikle centrets Regionale Model for Erhverv og Beskæftigelse SAM-K/LINE® samt sikre centrets registerdatabaserede forskeradgang. Som følge af den nye Lov om Erhvervsfremme, er modellens brugerkreds under forandring.

De fleste ikke-administrative medarbejdere er både projektledere og projektmedarbejdere på forskellige projekter. De fleste faglige medarbejder indgår i flere projekter.

CRT orienterer sig i forhold til sine kunder samt forskningsmæssige og udviklingsmæssige samarbejdspartnere både lokalt på Bornholm, nationalt og internationalt. Gennem en årrække har opgaver på og for Bornholm fået en stadig mindre betydning. CRT samarbejder med kommuner, regioner, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, VisitDenmark samt forskningsmiljøer inden for landdistriktsforskning, udkantsproblematikker og turisme på flere danske universiteter og nationale videnscentre. Også internationalt indgår CRT i flere forskernetværk og forskningsorganisationer.

Forskningstemaer og strategiske mål

Fremtidens arbejdsmarkeder – arbejdskraft, uddannelse og mobilitet

Det er afgørende for samfundsudviklingen, at dansk erhvervsliv har adgang til en arbejdsstyrke med de rette kompetencer. At sikre dette er en kompleks udfordring, der påkalder sig viden om mange forskellige forhold. Det gælder viden om arbejdsmarkedets nuværende og kommende kompetencebehov og de unge og andres uddannelsesmønstre. Tilsvarende er viden om befolkningens udvikling i det hele taget, herunder indvandringsmønstre samt om regionale uligheder og forskydninger, hvad angår udbud og efterspørgsel og de deraf afledte mobilitets- og pendlingsmønstre afgørende. Samfundet udvikler sig med stor hast, og der er et vedvarende behov for at udvikle og tilpasse arbejdskraftens kompetencer. Det er dermed en udfordring overhovedet at kunne forudsige, hvilke kompetencer der er behov for. Hvor samfundet i start-00’erne næsten udelukkende fokuserede på behovet for højtuddannet arbejdskraft, er der i disse år stigende fokus på det nødvendige samspil mellem det praktiske håndelag og højt specialiseret viden. Samtidig sker der nye udviklinger omkring øget digitalisering og robotificering inden for industriel produktion og en ulig global arbejdsfordeling med udvikling af mikrojobs inden for en lang række forskellige områder.

Derfor forsker CRT i:

  • Udbud og efterspørgsel efter forskellige typer af kompetencer, og hvordan de forventes at udvikle sig i forskellige geografiske områder, herunder balancen mellem arbejdsstyrkens kompetencer og de lokale arbejdsmarkeders kompetencebehov.
  • Uddannelsessystemets geografiske udbudsstruktur og dets betydning for 1) unges uddannelsesvalg; 2) de unges flyttemønstre og dermed 3) adgangen til uddannet arbejdskraft.
  • Ulige geografiske udviklingsmønstre og dets effekter for regionale og lokale arbejdsmarkeder – herunder forståelser for forskellige typer af udfordringer for f.eks. industrielle områder, små byer, egentlige landdistrikter samt på øer.
  • Specifikke erhvervsbranchers særlige kompetencebehov og udfordringer med anskaffelse af kompetent arbejdskraft, i kraft af digitalisering og robotificering inden for fremstillingsindustrien, turismens kompetenceudvikling og transition mod cirkulære økonomier. 
  • Udenlandsk arbejdskraft – behov for adgang til et større arbejdsudbud set i relation til de faktiske kompetencer, som forskellige typer af udenlandsk arbejdskraft medbringer.
  • Iværksætteri – dets betingelser og udviklingsmuligheder – særligt uden for de større byer.
  • Konkrete arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsatser og deres ulige effekter på tværs af forskellige geografiske områder i Danmark, herunder øer.
  • Effekterne af politiske eller andre indsatser på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.
  • Udvikling af nye forståelser af dynamikker, der påvirker arbejds- og uddannelsesmarkederne.

Strategisk målsætning:
CRT vil udvikle et særligt produkt om udbud og efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Der efterspørges bl.a. fra brancheorganisationer, arbejdsmarkedets parter og kommuner samt erhvervsfremmeaktører en særlig viden om, hvordan generelle udviklingstrends påvirker netop dem. Derfor skal CRT levere analyser af arbejdskraft- og arbejdsmarkedsbalancer, der tager udgangspunkt i kvantitative analyser tolket i en lokal kontekst, men med udgangspunkt i globale udviklingstendenser.

Bæredygtighed, innovation og transition i yderområder

Bæredygtighed og grøn omstilling af økonomi og samfund er meget aktuelle problemstillinger, som ikke desto mindre er et relativt nyt forskningsfelt i CRT. Der er i dag en udbredt forståelse af behovet for innovation af mere bæredygtige produkter, teknologier og distributions- og produktionsformer i alle dele af samfundet. Samtidig synes der at være en gryende erkendelse af behovet for mere grundlæggende ændringer af de eksisterende produktions- og forbrugsmodeller med indbyggede krav om konstant økonomisk vækst og stigende forbrug af naturressourcer, dvs. ’systemisk transition’. Innovation og transition er således nøgleord i bæredygtighedsdiskussionerne. De er begge begreber om social og økonomisk forandring, men på forskellige niveauer. Mens innovation i størstedelen af litteraturen er et erhvervsøkonomisk begreb med udgangspunkt i virksomheden som (kommerciel) aktør, er transition et systemteoretisk begreb baseret på bredere socioøkonomiske og politiske strukturer og dynamikker. Ligesom innovationsforskningen fokuserer forskningen samt politisk-planlægningsmæssige udviklingsstrategier om bæredygtighedsomstilling i vid udstrækning på urbane rammer. Der er ikke den samme opmærksomhed om de særlige problemer og muligheder, der kendetegner landdistrikter i omstillingen til bæredygtighed og deres samspil med byerne. Der synes således at eksistere muligheder i at skabe viden om ’rural sustainability transition’. CRT’s muligheder for at skabe en sådan viden forstærkes af de mange igangværende aktiviteter og ambitiøse målsætninger om omstilling mod bæredygtighed på Bornholm og andre danske yderområder. De kan levere empiri og medvirke til at udvikle generelle begreber og modeller om ”rural sustainability transition” – og ”rural innovation”.

Derfor forsker CRT i:

  • Interaktionen mellem forandringsprocesser på forskellige samfundsniveauer, f.eks. empirisk deskriptiv forskning, der samler relevante eksempler på innovation og transition mod bæredygtighed i yderområder, deres sociale, erhvervsmæssige, teknologiske, kulturelle og politiske dynamikker og lokale, nationale og internationale aspekter.
  • Karakteristika ved forskellige typer af viden og former for læring (”knowledge bases”), herunder betydningen af at kombinere forskellige ”knowledge bases”, herunder videnskabelig (analytisk), teknisk-instrumentel (syntetisk) og kulturel, værdibaseret (symbolsk) viden.
  • Hvordan gennemfører mindre service- og fremstillingsvirksomheder i yderområder innovationer? Hvordan opbygger og udvikler de viden? Hvordan og om hvad samarbejder de med lokale henholdsvis ekstra-lokale aktører? Kan deres uformelle, praksis- og erfaringsbaserede viden spille sammen med universiteternes formelle, videnskabelige viden?

Strategisk målsætning:
I 2022 har CRT en projektportefølje på tre forskningsprojekter om innovation og transition i yderområder, hvori der er udviklet og anvendt nye undersøgelsesmetoder og som beskæftiger sig med:

  • Ressourcer og bæredygtighed
  • Turisme
  • Landbrug og fødevarer

Stedsudvikling – mennesker og deres forbindelser i regional udvikling

Steder konkurrerer i stigende grad mod hinanden – om tiltrækning af ressourcefyldte mennesker, om investeringer, om etablering af arbejdspladser og offentlige opgaver. I denne konkurrence ser det ud til, at byer og deres oplande ‘vinder’ på bekostning af rurale landområder, herunder øer. Samtidig lever vi i en tid med stor bevægelighed mellem steder, og mange mennesker bosætter eller opholder sig flere steder igennem deres liv. Det skaber forbindelser – mellem mennesker, steder, netværk, organisationer og landskaber. Forbindelserne giver en fornyet forståelse af stedet – og åbner op for nye udviklingsperspektiver for både storbyer, små byer, oplande og landdistrikter. Steder består således ikke længere blot af den befolkning, der bor der og de fysiske og kulturelle ressourcer, der er på stedet, men af de forbindelser, der eksisterer til mennesker, viden, økonomi, netværk etc. andre steder. Samlet kan man tale om udvikling af translokale perspektiver i forskningen om landdistrikter og regional udvikling.

Derfor forsker CRT i:

  • Hvilken værdi har de translokale for udvikling af udfordrede lokaliteter, og kan øgede forbindelser mellem de ‘fastboende’ og forskellige typer af besøgende skabe udvikling? 
  • Fraflyttede unges tilknytning til deres oprindelige hjem som udgangspunkt for initiering af og involvering i forskellige sociale og kulturelle udviklingsprojekter på oprindelsesstedet, herunder fokus på de fællesskaber der fungerer som platforme for deres tilknytning.
  • Forskellige typer og grupperinger af folk, der knytter sig til et sted, såkaldte ’tilvalgsbeboere’, der ikke bor fast på et sted, men som qua deres tilknytning vælger at engagere sig i forskellige fællesskaber på stedet. Det kan være kulturelle fællesskaber, ‘foodies’ der involverer sig i udvikling af regionale fødevarer, forskellige events og festivaler etc.
  • Analyser, der knytter det translokale perspektiv til turismeforskning og kategorisering af forskellige typer af tilknyttede – fra de uforpligtede turister til habituelle besøgende til højt engagerede og aktive stedsentreprenører.
  • Analyser af effekterne af forskellige typer af stedsudviklingspolitikker, herunder brandingstrategier og processer for udvikling af tilknytningsbånd. Det gælder også børne- og ungepolitikker, kulturpolitik etc.
  • Sammenlignende studier på tværs af forskellige steder, herunder i forskellige typer af landdistrikter i Norden.
  • Udvikling af metoder til vurdering af værdierne, gerne kvantificerbare, af translokale relationer for lokal og regional udvikling.

Strategisk målsætning:
CRT vil være den vidensinstitution i Danmark, der forbindes med ekspertviden om translokalitet i landdistrikter. Gennem viden om menneskelige relationer og ressourcer både socialt, kulturelt og økonomisk, samtænkes, styrkes og perspektiveres CRT’s samlede forskningsfelt til gavn for intern og ekstern generering af ny viden.

Turismeøkonomi og turisters adfærd

Turisme kan være en transformerende kraft – for individer, virksomheder såvel som lokalsamfund. Hvordan det sker, og hvilke konsekvenser det har, specielt for lokalsamfund og samfundsøkonomien, er blandt CRT’s forskningsinteresser inden for turisme. Med en moden turisme i Danmark, der samtidig skal tilpasse og forholde sig til megatrends, der påvirker turisternes efterspørgsel såvel som virksomhedernes udviklingsmuligheder, er netop behovet for forandringer, bl.a. gennem innovation og transition, stort – især i den kyst- og naturbaserede turisme i landdistrikterne. CRT beskæftiger sig på forskellig vis med alle fire dele af det, som man traditionelt kalder turismeproduktet: Overnatning, bespisning (altså fødevarer), transport og attraktioner (aktiviteter og oplevelser) og er samtidig optaget af den rolle, som livsstilsentreprenører spiller i forhold til udviklingen af nye oplevelser og turismeprodukter. Samarbejder og netværk mellem forskellige aktører som drivkraft for ny udvikling og den rolle, som destinationsselskaber spiller som ledere af sådanne og andre udviklingsaktiviteter, er også blandt CRT’s forskningsinteresser inden for turisme.

Derfor forsker CRT i:

  • Hvem er turisterne, hvorfor vælger de Danmark, og hvad laver de, når de er her?
  • Hvilke udviklingstendenser og udviklingsmuligheder er der inden for forskellige udendørsaktiviteter?
  • Hvilke effekter har større events, og hvordan kan effekten beregnes?
  • Hvilken rolle har fødevarer og bespisning i relation til turisme (fx i relation til forbrug, ferieoplevelsen og destinationers image)? 
  • Hvor stort er omfanget og den økonomiske betydning af deleøkonomi inden for (kyst)turisme, og hvilke sociale, økonomiske og politiske konsekvenser har turisternes nye overnatningsform Airbnb og lignende deleøkonomiske initiativer?
  • Hvilke udfordringer og muligheder er der inden for transport i relation til turismen på de danske øer, og hvad betyder tilgængelighed for turismens udvikling i landdistrikterne?
  • Hvordan kan det translokale perspektiv knyttes til turisme og kategorisering af forskellige typer af tilknyttede og translokale?
  • Hvilken rolle har og hvilke barrierer er der for livsstilsentreprenørers bidrag til udviklingen af turismen?
  • Hvordan håndterer destinationsselskaber og turismevirksomheder den grønne omstilling og en stigende opmærksomhed omkring bæredygtighed i turismen?

Strategisk målsætning:
CRT vil inden for de kommende fire år være en af de foretrukne vidensinstitutioner, der bidrager til forståelse for udbyder- og aftagersidens betydning for destinationsudvikling lokalt i hele Danmark. Dette skal ske gennem stærke kompetencer inden for registerdatabehandling, analyse og anbefalinger til forståelse og håndtering af relevante konjunkturudviklinger og tendenser inden for turisme.