• English
  • Om CRT
  • Presse
  • Kontakt
  • Nyt fra CRT
  • Kompetencer & viden
  • Udgivelser
  • Nyhedsbrev
  • Refugium
  • MENU
    • Nyt fra CRT
      Seneste nyheder
      Projekter
      Videnscafé
      Folkemødet
      Alle aktiviteter
      Datavisualisering
    • Kompetencer & viden
    • Udgivelser
    • Nyhedsbrev
    • Refugium
  • Seneste nyheder
  • Projekter
  • Videnscafé
  • Folkemødet
  • Datavisualisering
Seneste nyheder

Januar 2019

Talstærk, samfundsvidenskabelig videnskabelig assistent med interesse for økonomiske modeller

Er du færdig med din kandidatgrad, og har du lyst til at arbejde i et spændende krydsfelt med både forsknings- og konsulentopgaver? Så er jobbet som videnskabelig assistent hos Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) måske noget for dig.

Læs jobopslaget her

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi har fundet en egnet kandidat, så vent ikke for længe med at indsende din ansøgning.

 

Januar 2019

Vi søger en talstærk, samfundsvidenskabelig studerende med interesse for økonomiske modeller

Er du i gang med din bachelor, og har du lyst til at arbejde i et spændende krydsfelt med både forsknings- og konsulentopgaver? Så er jobbet som studentermedarbejder hos Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) måske noget for dig.

Se jobopslaget, og hvordan du ansøger

Januar 2019

Bornholms Regionskommune har sendt forslag til ny boligpolitik for Bornholm i høring. Læs mere her.

CRT har indsendt høringssvar, som fokuserer på at bringe noget af den forskningsbaserede viden, vi har på centret, ind i høringen til den kommende boligpolitik.

Vi mener, det er et meget positivt skridt, at en boligpolitik er under udarbejdelse og anser det for at være nødvendigt at indtænke ikke alene den fremtidige boligmasse, men også den fremtidige bosætningspolitik og boligmiljøpolitik i boligpolitikken. Det mener vi i høj grad er tilfældet i det udkast, der foreligger på nuværende tidspunkt, men vi ønsker at pege på yderligere elementer, der bør overvejes.

Det drejer sig om fire hovedelementer:

  • Omstrukturering af det eksisterende boligmarked
  • Et translokalt perspektiv i boligpolitikken
  • Hvordan de unge engageres og inddrages løbende i den boligpolitiske proces
  • Erhvervsejendomme

Læs CRT's høringssvar i sin helhed

 

Januar 2019

Forside _nye Stemmer

 

Tilvalgsbeboere er en overset ressource i landdistrikterne

Hos CRT har vi netop afsluttet et forskningsprojekt, hvor vi sætter fokus på tilvalgsbeboere i landdistrikter. Det er mennesker, der ikke bor fast i landdistrikterne, og ikke har planer om at flytte dertil, men som føler så stor tilknytning til stedet, at de vælger at engagere sig i lokale udviklingsprojekter. Det kan for eksempel dreje sig om at investere i et lokalt firma, om at arrangere en festival eller en sportsevent, om at støtte udvikling af et lokalt museum, at skabe eller være medlem af en forening for bæredygtig landbrugsproduktion eller støtte udviklingen af lokale fødevarer eller kunsthåndværk.

Der er mange eksempler på tilvalgsbeboere, der vælger at investere deres tid, energi, penge, netværk, viden samt deres sociale, økonomiske og kulturelle kapital, så lokale projekter på steder, hvor de ikke bor, kan lykkes. Dermed er de ikke blot forbrugere af landdistrikternes kvaliteter og produkter, men de er medproducenter af stederne. Deres engagement er drevet af en række individuelle faktorer, men anledningen, til at de gør det, sker i et fællesskab.

Download hovedrapporten
Download opsummering

 

December 2018

Forside

Tirsdag d. 18. december var CRT's direktør Lene Feldthus Andersen inviteret til at perspektivere anbefalingerne fra Vækstudvalget for erhverv i land- og yderområder.

Se CRT's præsentation

Læs Vækstudvalgets rapport

 

December 2018

Endnu engang har CRT fornøjelsen af at tilbyde fem spændende undervisningsforløb for bornholmske virksomheder. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Kontakt Lene Havtorn Larsen, hvis du er interesseret i at deltage: ler@crt.dk eller 30 85 51 78.

Vaekst Og Viden Dec 05

Oktober 2018

 WCR Summary Forside

CRT har netop offentliggjort rapporten "World Craft Region-titlen som aktiv for Bornholms kunsthåndværk og turisme", der bl.a. giver 12 anbefalinger til, hvordan WCR-titlen kan komme hele Bornholm til gode, men især kunsthåndværkerne og turismen.

Læs sammenfatningen eller hele rapporten her:

Sammenfatning

Fuld rapport

 

Juli 2018

En del af den smukke, gamle Stenbrudsgård i Nexø er med hjælp fra Sparekassen Bornholms Fond og Storms Rum nu forvandlet til et roligt og indbydende refugium, hvor det er muligt at finde ro til at fordybe sig i sin passion. 

I forbindelse med Bornholms Kulturuge indvier vi refugiet og byder Kulturugens gæster på bobler, snacks og gode historier fra Stenbrudsgårdens lange liv.

Snart bliver det på crt.dk muligt at læse mere om refugiet, se kalenderen med ledige tidspunkter samt ansøge om ophold i en kortere eller længere periode.

Vi glæder os til at løfte sløret endnu mere for det, der forhåbentlig bliver et kreativt fristed med mulighed for ro og fordybelse for alle, der vælger et ophold i Stebruddets Refugium.

Stenbruddets Refugium Collage

 

Maj 2018

Nyt fra projekt CIRTOINNO 

Projektets tredje nyhedsbrev er ude, og du kan læse det lige her.

Fb Grafika Like Box 01 

 

April 2018

 Produkter ACAB Zelmerolsen 2016

Foto: ACAB
Kunstner: Maj-Britt Zelmer Olsen

Pressemeddelelse 4. april 2018

Nyt projekt skal være med til at sikre det fulde udbytte af det internationale fokus på bornholmsk kunsthåndværk

Som den første region i Europa og den eneste ø i verden er Bornholm i efteråret 2017 udnævnt til ”World Craft Region”. Dels på grund af det meget høje kvalitetsniveau blandt øens kunsthåndværkere og deres imponerende organisering, og dels den store tæthed og diversitet i udøvende kunsthåndværkere inden for mange forskellige materialer og metoder. Derudover lagde juryen vægt på øens alsidige kultur- og uddannelsesinstitutioner, der spiller en rolle for kunsthåndværket og formidlingen heraf.


Tildelingen af WCR-titlen en unik mulighed for at positionere Bornholm som Europas kreative ø, hvilket selvsagt er et potentiale for destinationsbranding. Juryen fremhævede betydningen af kunsthåndværkets kvalitet og udbredelse på Bornholm for øens turismesektor. Den anbefalede, at den økonomiske betydning heraf blev målt og evalueret, bl.a. for at kunne guide fremtidige strategiske investeringer i kunsthåndværkersektoren på en måde, så det kommer hele øen til gode.

Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) og Arts & Crafts Association Bornholm (ACAB) går i samarbejde med Destination Bornholm i gang med at undersøge, hvordan Bornholm kan få gavn af den nye titel. CRT har netop fået tilsagn fra Bornholms Brands Turismepulje om midler til projektet.

”Det er enestående, at Bornholm har fået denne titel. Og nu giver Bornholms Brands Turismepulje os en unik chance for at undersøge kunsthåndværkererhvervets tanker og ambitioner i forhold til at få gavn af titlen – både på kort og lidt længere sigt. Der er oplagte muligheder i det også for kulturinstitutionerne og vores mange turismevirksomheder” Timmi Kromann, formand for Arts & Crafts Association Bornholm.

Projektet skal på baggrund af bl.a. interviews med kulturinstitutioner og turismeaktører komme med anbefalinger til, hvordan WCR-titlen kan gavne Bornholm gennem en styrkelse af kunsthåndværkersektoren og øget synliggørelse af kunsthåndværkere og kunsthåndværk i forhold til turismen. Rapporten forventes publiceret i løbet af sommeren.

ACAB hørte om titlen World Craft Region gennem sit medlemskab i den verdensomspændende kunsthåndværker organisation, World Craft Council (WCC). På opfordring fra ACAB, som havde været i dialog med forskellige central erhvervsaktører og fået støtteerklæringer, besluttede BRK at ansøge WCC om at Bornholm kunne blive optaget som World Craft Region – med succes.

Projektdeltagere og kontaktpersoner:

  • Timmi Kromann (Arts & Crafts Association Bornholm, ACAB):
    kokolores_[at]hotmail.com – 51 51 45 99
  • Pernille Kofod Lydolph (Destination Bornholm):
    pernille[at]bornholm.info – 56 93 03 69
  • Lene Feldthus Andersen (Center for Regional- og Turismeforskning, CRT):
    lfa[at]crt.dk – 30 85 51 79
  • Rikke Brandt Broegaard (Center for Regional- og Turismeforskning, CRT):
    rbb[at]crt.dk – 30 85 51 80

 

Februar 2018

CRT har modtaget 1 mio. kr. ekstra fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Læs mere i infografikken herunder.

 

Ekstra Bevilling Nb

 

Januar 2018

Pressemeddelelse 11. januar 2018

NYT NOTAT

Hvad betyder turismen for Bornholm?

Bornholm er et af Danmarks mest turismeintensive områder, hvorfor turisme har stor betydning for den bornholmske samfundsøkonomi. Den seneste opgørelse, baseret på tal fra 2015*, viser, at turisterne bruger i alt 1,79 mia. kr. på Bornholm. Det giver en samlet værditilvækst (både på Bornholm og uden for Bornholm) på 1,08 mia. kr. og en samlet beskæftigelse på 1.895 personer.

Ser man udelukkende på den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt af den bornholmske turisme på Bornholm, skabes en bornholmsk værditilvækst på 435 mio. kr. og en bornholmsk beskæftigelse på 916 årsværk. De samlede skatteindtægter fra den bornholmske turisme beløber sig til i alt 743 mio. kr.

Den samlede bornholmske værditilvækst lå i 2015 på 8.859 mio. kr., og turismen bidrog altså med 435 mio. kr., eller 4,9% Den samlede bornholmske beskæftigelse var i 2015 på 17.203 arbejdspladser, og turismen bidrog altså med 916 arbejdspladser (5,3%).

Målt på andelen af det samlede udbud er Bornholm fortsat blandt de fem kommuner i Danmark, hvor turismen har størst betydning.

Effekten af forbruget rammer bredt, men gavner især brancher som overnatning, restauration, transport og detailhandel. En tredjedel af forbruget kan henføres til turismekarakteristiske produkter/brancher, mens resten kommer andre brancher til gode.

Antal overnatninger estimeres i 2015 til knapt tre mio. Af disse foregik knapt 1,2 mio. overnatninger hos venner/familie og i eget/lånt feriehus m.m. Det er værd at lægge mærke til omfanget af overnatninger hos venner/familie samt eget/lånt feriehus. Selvom disse overnatningsformer er usynlige i mange økonomiopgørelser, står disse turister faktisk for 28% af det samlede turismeforbrug på Bornholm.

*Forskellen mellem referenceår (2015) og udgivelsesår (2018) skyldes tidskrævende indsamling og bearbejdning af data og nødvendig koordination med nationalregnskabet. Læs mere i notatets metodeafsnit.

Turismesatellitregnskabet for Bornholm kan læses i sin fulde længde her:

/media/91661/Turismesatellitregnskab_Bornholm2015.pdf

For yderligere information og udtalelser:

Anders Hedetoft, chefkonsulent 
E-mail: ahe@crt.dk – tlf.: 56 44 11 44

Center for Regional- og Turismeforskning og VisitDenmark beregner hvert år turismens betydning i Danmark efter en internationalt anerkendt økonomisk model (Turismesatellitregnskab – TSA). Med et satellitregnskab for turisme er det muligt at beregne de afledte effekter af turismen på lokalt niveau. Da CRT er særligt knyttet til Bornholm, laver vi hvert år et lokalt regnskab for øen.

 

December 2017

The program for the Nordic Regional and Local Economic Model Symposium 25th-26th of January 2018 is now available

See the program and participating organisations here

For more information about the symposium, please contact Nino J. Larsen: njl@crt.dk.

 

November 2017

Nyt fra projekt CIRTOINNO 

Projektets andet nyhedsbrev er ude, og du kan læse det lige her.

Fb Grafika Like Box 01 

 

Oktober 2017

Naklejka 7X6cm Druk Beskaaret

Ny rapport guider små og mellemstore turismevirksomheder til at blive cirkulære og mere innovative

Vi kender alle den traditionelle, lineære økonomi. Den, hvor vi producerer, forbruger og smider ud, tærer på jordens knappe naturressourcer og efterlader affald i uhyggelige mængder. En økonomi, vi for længst har anerkendt, vi bør arbejde os væk fra.

Så er der den bæredygtige økonomi, hvor målet er at udnytte de knappe ressourcer langt mere effektivt og opnå ”grøn vækst” gennem ressourcebesparende teknologier i enkeltstående led fra produktion til forbrug. Det er smart, vi får delvist genbrugt, men har stadig en del affald tilovers, selvom vi producerer og forbruger bæredygtigt.

Vores endelige destination, og der hvor vi for alvor kan gøre en forskel, er den cirkulære økonomi. Den gør op med den lineære og ikke-bæredygtige anvendelse af ressourcerne og tager samtidig skridtet videre end den bæredygtige økonomi.

I den cirkulære økonomi er produktions- og forbrugsprocesser fra start designet, så enhver ressource, der indgår i processen er gennemtænkt og planlagt til genanvendelse. Det gælder i alle led af produktion, distribution og forbrug. Intet må gå til spilde, og alt skal gentænkes som en ressource, der kan bruges et andet sted.

Den cirkulære økonomi har især vundet indpas inden for industri, fødevareproduktion samt bygge- og anlægsbranchen. EU-projektet CIRTOINNO sigter nu mod at klæde turismebranchen godt på til også at tage den cirkulære økonomi til sig. Gennem nye forretningsmodeller og cirkulære løsninger kan turismeaktører øge deres innovationsevne og samtidig være en del af omstillingen mod et cirkulært samfund, hvor restprodukter for nogen er affald, men for andre en ressource.

Ny rapport målrettet turismebranchen viser vej
En ny rapport fra CIRTOINNO-projektet ligger nu klar til turismeaktørerne. Her kan de få aktuel viden om cirkulær økonomi målrettet turismebranchen. En branche, hvis ressourceforbrug er en paradoksal størrelse, idet den på den ene side er kendt for ikke at være bæredygtig, f.eks. i forhold til udledning af CO2 i forbindelse med flyvning, ligesom mange turister kaster hverdagens mådehold overbord og under sig selv den luksus at forbruge mere under ferien.

På den anden side ligger der i turismens gæstfrihed og servicekoncept, at gæsterne er afhængige af værten på en lang række basale områder – primært mad og overnatning. Præcis derfor har turismebranchen potentiale for at tilbyde gæsterne bæredygtige ophold, der introducerer cirkulære løsningsmodeller baseret på nye teknologier og nye forretningsmodeller.

Små turismevirksomheder kan også være med
De små og mellemstore turismevirksomheder kan have svært ved at konkurrere med de store hotelkæder, der ved hjælp af større kapitaltilgang og innovationskapacitet er de første til at udvikle og udbyde nye cirkulære turismetilbud. Rapporten viser dog også, at selv små og mellemstore turismevirksomheder, såsom familiedrevne hoteller og restauranter, sagtens kan være med i udviklingen af cirkulære forretningsformer gennem partnerskaber med andre aktører, herunder en række deleøkonomiske platforme.

Konkrete forslag til nye forretningsmodeller og cirkulære løsninger
Typiske cirkulære forretningsmodeller i turismen kan være at leje frem for at eje diverse apparater til kontor, køkken mv. og hvor producenterne tager sine produkter tilbage og genfremstiller dem. En anden typisk cirkulær forretningsmodel er at bruge deleplatforme, der sørger for hurtig og målrettet genanvendelse af alle typer af ressourcer.

Derudover kan turismebranchen f.eks. implementere idéer som disse:

  • Sælge overskydende tilberedt mad i hotellets restauration til studerende og andre i nabolaget via en deleplatform.
  • Indgå forretningsaftaler med vaskerivirksomheder, der arbejder med ”greywater”-teknologi (dvs. genbrug af vand).
  • Indgå abonnementsmodeller med virksomheder, der udlejer deres elektronik og hårde hvidevarer, så alle produkter kan genanvendes.
  • Købe og sælge al inventar, f.eks. madrasser og møbler, via genanvendelsesplatforme.
  • Droppe buffeten i restauranten og kun lave mad på bestilling.

 

Teoretisk forståelse af, hvordan cirkulære løsninger udfordrer det lineære system

Foruden praksisrelaterede analyser af muligheder for cirkulære løsninger i turismesektoren, indeholder rapporten også mere teoretiske og konceptuelle analyser af den cirkulære økonomi og af de økonomiske og sociale dynamikker, hvorigennem cirkulære løsninger udvikles og udfordrer det bestående lineære økonomiske system.

EU-projektet CIRTOINNO
Rapporten “Destination: A Circular Tourism Economy – a handbook for transitioning toward a circular economy within the tourism and hospitality sectors in the South Baltic Region” er udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning i regi af innovationsprojektet CIRTOINNO, som er støttet af EU Interreg South Baltic-programmet.

Foruden Center for Regional- og Turismeforskning på Bornholm er projektpartnerne:

  • Pomerania Development Agency (Polen) – ledende partner
  • Klaipeda Chamber of Commerce, Industry and Crafts (Litauen)
  • Public Institution Strategic Self-Management Institute (Klaipeda/Litauen)
  • Energy Agency for Southeast (Kronoberg/Sverige)
  • Institute of Fluid-Flow Machinery Polish Academy of Sciences (Pommern/Polen)

Læs mere om projekt CIRTOINNO: http://cirtoinno.eu/

Få yderligere information om rapporten ved at kontakte projektleder og seniorforsker Jesper Manniche, jesper@crt.dk, tlf.: 56 44 00 23 // 30 85 51 75, www.crt.dk.

 

 Fb Grafika Like Box 01

 

Call for abstracts and presentations for the Nordic Regional and Local Economic Model Symposium 25th-26th of January 2018

Nordic -regional _24822400

The Symposium is dedicated to the work of Professor Dr. Scient. Bjarne Madsen. During his hard work for more than 30 years, Prof. Madsen not only contributed to the field of regional research, but also created the Danish regional and local economic model, SAM-K & LINE®, which has been applied and proved an important tool for local and regional planners and policy makers in Denmark.

We hope the Symposium will offer an opportunity to establish a Nordic Regional and Local Economic Model Network. To mark this event, CRT is pleased to announce that the papers submitted to the symposium will be selected for the anthology: “Nordic Regional and Local Economic Models: From theory to policy”. Papers may address both theoretical issue as well as policy applications of such economic models.

25th of January will be “Theory Day”, devoted to the theoretical advancements and methodological approaches to regional economic modelling and research.

26th of January will be “Policy Day”, devoted to the application of the regional economic models and research in policy practice. Nowadays, there are regional economic models in Sweden, Norway and Denmark, that are applied in the strategic planning and policies by regions and municipalities. This day will be an opportunity to share the experiences in model application in everyday practices, you will have a chance to network with other policy-makers and model-users from Scandinavian countries.

Deadline for Registering: 1st of November 2017
Deadline for Abstracts/presentations: 15th of December 2017

Please, see the invitation for more information and to register

 

Juni 2017

PRESSEMEDDELELSE: NY ANALYSE

EUD-systemets kompleksitet modarbejder nationale mål om kvalificeret arbejdskraft i hele landet
Det er national politik, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse. Det er også national politik at sørge for kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Problemet er blot, at det nuværende EUD-systems faglige og geografiske kompleksitet ganske enkelt modarbejder disse mål.

Karin Topsø Larsen har forsket i betydningen af erhvervsuddannelsessystemet udbudsstruktur for unge, der er opvokset uden for landets større byer, hvor det lokale udbud af erhvervsuddannelser ofte er begrænset.

”Erhvervsuddannelserne portrætteres ofte som ”det nemme valg” for de elever, der ikke har tilstrækkelige boglige kompetencer. Men på mange måder er det at gennemføre en erhvervsuddannelse langt mere udfordrende. Mens unge med en gymnasial uddannelse kan ”nøjes” med at pendle til samme uddannelsessted i tre år, skal unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, forholde sig til mindst to til tre lokaliteter: grundforløbsskolen eller skolerne, praktikpladsens lokalitet og hovedforløbsskolen, hvor hovedforløbet udbydes. Dertil skal de orientere sig blandt et stort antal erhvervsfag og samtidig vurdere deres chancer for at få en praktikplads. Det er komplekse opgaver, vi overlader til 16-17-årige." Karin Topsø Larsen, ph.d. i uddannelsesgeografi.

Evaluering af EUD-reform bør også tage højde for regionale og lokale effekter
Det er særligt vigtigt at anerkende, at nationale uddannelsespolitikker samtidig er lokale og regionale udviklingspolitikker. Selvom de nationale politikker har til hensigt at styre uddannelsespolitikken over hele landet, kan effekterne være meget forskellige, når indsatserne interagerer med ressourcer, strukturer, relationer og historisk betingede udviklingsvilkår i forskellige lokaliteter.

Med indførelse af et nyt Grundforløb 1 og Grundforløb 2 ifb. med EUD-reformen (2015), ændres den faglige socialiseringsproces samt den geografiske udbudsstruktur. Denne øgede faglige og geografiske kompleksitet i systemet er ikke adresseret hverken i medierne eller i forskningen.

Derfor er der behov for en monitorering og evaluering, der er sensitiv over for betydningen af nationale uddannelsespolitikkers differentierede effekter på tværs af ulige geosociale udviklingsvilkår i Danmark.

Ph.d.-projektet
Karin Topsø Larsen har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling udarbejdet to notater:

  1. Statistisk undersøgelse af EUD-elevernes veje gennem erhvervsuddannelsessystemet og deres bopælsmønstre: ”Unge og erhvervsuddannelsessystemet i Danmarks udfordrede lokalområder - casestudier fra Region Nordjylland og Bornholm” (dec. 2015).
  2. Interviewbaseret undersøgelse af, hvordan unge orienterer sig i erhvervsuddannelsessystemets fag og udbudssteder, og hvad det betyder for deres veje gennem systemet: ”Unges orienteringer i erhvervsuddannelses-systemets komplekse geografi – interviewundersøgelse blandt unge fra Vendsyssel og Bornholm” (juni 2017).

Begge notater er nu offentliggjort og kan hentes fra CRT’s hjemmeside via linkene ovenfor.

FAKTA

  • Ph.d.-projektet er afsluttet i 2017 og er foregået på Aalborg Universitet, Institut for Planlægning.
  • Projektet er støttet økonomisk af Region Nordjylland, Bornholms Regionskommune, Aalborg Universitet og Center for Regional- og turismeforskning.
  • Ph.d.-projektets uddannelsesgeografiske teoridannelse samt en analyse af erhvervsuddannelsessystemets udvikling, forstået gennem et ulig udviklingsperspektiv, er kun udgivet i selve afhandlingen, der også indeholder de to empiriske analyser (notaterne).
  • Afhandlingen er på engelsk og hedder: Laboured Learning. Investigating challenged localities through a geography of vocational education.

For yderligere information og udtalelser:

Ph.d. i uddannelsesgeografi, Karin Topsø Larsen Tlf.: 56 44 00 35 eller 30 85 51 77 – mail: kl@crt.dk.

 

PRESSEMEDDELELSE
16. juni 2017

Statusanalyse: Stadig ubalance trods udflytning af statslige arbejdspladser

En tilfreds Sophie Løhde (V) kunne 29. maj fortælle, at 2.162 af de planlagte 3.900 statslige arbejdspladser nu er flyttet ud i provinsen.

Det lyder umiddelbart som en god nyhed, men ser vi tallene i et større perspektiv, er nyheden faktisk knap så god for provinsen.

Bidrager staten til at skabe vækst i hele Danmark ved at sikre statslige arbejdspladser i hele landet? Kigger vi nærmere på tallene, er svaret et klart nej.

I perioden 2010-2015 har staten fjernet 3.000 statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet og samtidig oprettet 3.600 i hovedstadsområdet.

Den seneste udvikling fra 2015-2017 tegner et billede af, at statslige arbejdspladser fortsat vil forsvinde de kommende år.

Overordnet set er den statslige beskæftigelse faldet fra 2015 til 2017, ifølge dugfriske tal for lønmodtagerbeskæftigelsen. For hele landet er den faldet med 0,65% fra 1. kvartal 2015 til 1. kvartal 2017.

Opgjort i absolutte tal er den statslige beskæftigelse reduceret med 1.276 stillinger fra 2015 til 2017. 466 af disse er stillinger uden for hovedstadsområdet.

Samtidig sker der en omfattende omstilling af det statslige arbejdsmarked. Antallet af job, der besættes med ufaglært eller faglært arbejdskraft reduceres kraftigt, og samtidig øges antallet af job, der kræver en videregående uddannelse. Her er det imidlertid karakteristisk, at staten både antalsmæssig og relativt har gennemført langt større reduktioner i den ufaglærte og faglærte beskæftigelse uden for hovedstadsområdet, hvilket – indtil videre – har været med til at ophæve effekten af den statslige udflytning.

Hvis udviklingen fortsætter, hvor der gives og tages på samme tid, og (u)faglærte på sigt ikke ansættes i statslige jobs, kommer Danmark ikke i ”bedre balance, hvor det er muligt at leve, bo og arbejde i hele landet”, som regeringens målsætning lyder.

Læs hele statusanalysen her: http://crt.dk/udgivelser.aspx?udgId=2838.

For yderligere information og udtalelser:

Anders Hedetoft
Chefkonsulent, ph.d.
Center for Regional- og Turismeforskning

Tlf.: 56 44 00 32 / 30 85 51 83
Mail: andersh@crt.dk

 

Logo -folkemoedet _danmarks -politikfestival _rgb

 

Her kan du møde os:

Af med klunset - men hvordan?

DAKOFA
15. juni, 15:00 - 16:00 A34 Affalds- og Ressourceteltet - Danchells Anlæg. Debat. Miljø og fødevarer

Ny planlov, nye muligheder for turismen

Feriehusudlejernes Brancheforening
15. juni, 16:30 - 17:30 B8 Turismeministeriet - Nordlandspladsen. Debat. Vækst, erhverv og beskæftigelse

Lounge med Små Visioner og Samvirke

Coop 
15. juni, 18:00 - 19:00 K3 Coop - Kirkepladsen. Sjovt/kreativt/kulturelt. Børn, unge og undervisning

Bliv øbo – ja, men hvordan? Vi vil gerne høre din mening!

LAG Småøerne. Sammenslutningen af Danske Småøer
16. juni, 11:00 - 12:00 A29 Danske Småøers Telt - Danchells Anlæg. Mingle/workshop.

Videnscafé: Hvad ved vi om naturturisme, og hvor skal vi hen?

Center for Regional- og Turismeforskning
17. juni, 14:00 - 15:00 B8 Turismeministeriet - Nordlandspladsen. Debat. Vækst, erhverv og beskæftigelse.

På Sporet af Bright Green Island, inspiration fra Folkemødet

Bright Green Island, Bornholm
18. juni, 11:45 - 12:45 A44 Strandvejens Eventtelt - Danchells Anlæg. Debat. Klima og energi, Socialpolitik og integration

 

Maj 2017

Karin Topsø Larsen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling og holder i den forbindelse en forelæsning om sine forskningsresultater.

CRT har også fået fire nye medarbejdere. Kom og mød dem, og hør
hvad de kommer til at arbejde med i den kommende tid.

1

Læs hele invitationen her

Tilmeld dig arrangementet ved at sende en mail til jb@crt.dk

 

Nyt fra projekt CIRTOINNO 

Projektets første nyhedsbrev er ude, og du kan læse det lige her.

Fb Grafika Like Box 01 

 

April 2017

Download præsentationerne fra trendseminaret her:

  • Scenarier fødevaretrends Bornholm (Jon Sundbo, RUC)
  • Turisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst (Destination Bornholm)
  • Mad og turisme (Gaarden)

Banner Forside Mad Og Turisme

 

Ph.d.-forsvar d. 4. maj i København

Vi er glade for at kunne annoncere, at vores kollega Karin Topsø Larsen forsvarer sin ph.d.-afhandling torsdag d. 4. maj i København.

Forelæsningen er åben for offentligheden, og du kan tilmelde dig forelæsningen og/eller den efterfølgende reception via linket i invitationen. Her finder du også rutevejledning og introduktion til ph.d.-afhandlingen.

Se invitationen og tilmeld dig her

Invitation Phd Defence Karintopsoelarsen

 

Kom med i et netværk af bornholmske erhvervsledere og styrk din virksomheds konkurrenceevne

Har du ambitioner om at opdatere din viden og styrke din konkurrenceevne inden for kvalitet, originalitet og oplevelse? Og har du lyst til at gøre det i et netværk af andre forretningsdrivende og virksomhedsejere på Bornholm? Så er netværksdrevet innovationsledelse måske noget for dig.

Møderne i netværket vil fokusere på den nyeste litteratur inden for innovation og ledelse under overskriften »dagens perspektiv« og bliver suppleret med oplæg af inspirerende eksperter og praktikere.

Download beskrivelsen her

Vogv Produktblad Marts2017 Final

 

Invitation til seminar og workshop for turistvirksomheder, hoteller, restauranter, fødevareproducenter og alle andre interesserede

HVILKEN MAD VIL TURISTERNE I DANMARK HAVE?

Undersøgelser viser, at turisterne ikke er tilfredse med madens kvalitet i Danmark. Samtidig er lokal mad kommet på dagsordenen. 

  • Hvilken mad vil turisterne have?
  • Hvad er trenden?
  • Hvad skal turistvirksomhederne servere?
  • Og hvad skal fødevarevirksomhederne leve af?

 

Det handler projektet Innovation i dansk kystturisme (InnoCoast) om. Resultaterne præsenteres på dette seminar, hvor det også diskuteres, hvordan den nye viden kan udnyttes til forretningsudvikling i turist- og fødevarevirksomheder.

Tilmelding:

Tilmeld senest 15. april på crt@crt.dk

Yderligere information:

Lene Havtorn Larsen: ler@crt.dk

Se invitationen (pdf)

 

Marts 2017

Nyt EU-projekt: Cirkulær økonomi skal styrke turismevirksomheders konkurrenceevne

Bæredygtig turisme, økoturisme, grøn turisme og grønne hoteller. Du har sikkert hørt disse begreber oftere og oftere de seneste 5-10 år og bidt mærke i den grønne tendens, der fortsat breder sig i en lang række brancher.

Måske er du også stødt på begrebet ”cirkulær økonomi”, der typisk anvendes i relation til industrisektoren, hvor begrebet dækker over genfremstilling og genanvendelse af produktionsmaterialer med det formål at reducere miljøpåvirkningen. Altså, udnytte så meget af råvarerne som overhovedet muligt i en cirkulær proces, hvor affald ikke bare er affald, men noget, der kan bruges i produktionen af nye produkter.

Industrien høster mange gevinster med en cirkulær tankegang, både hvad angår ressourceeffektivitet, reduceret spil, bedre affaldshåndtering, øget konkurrenceevne og nye forretningsmuligheder. Så hvorfor ikke også implementere disse principper i turismesektoren og generere øget innovation og konkurrenceevne?

Det er lige præcis, hvad det nye EU-projekt CIRTOINNO har til formål: At opnå viden om principperne bag cirkulær økonomi, hvordan de kan overføres til turismevirksomheder og dermed øge konkurrenceevnen ved at reducere energiforbruget og skabe nye forretningsmuligheder.

Sammen med seks andre partnere fra Polen, Sverige og Litauen, og med Pomerania Development Agency som projektleder, skal Center for Regional- og Turismeforskning undersøge og systematisere løsninger og eksempler på god praksis. Denne kortlægning er udgangspunktet for det videre arbejde i projektet. Samtidig vil kortlægningen bidrage med værdifuld viden til en lang række interessenter, der ønsker at udvikle deres forretning gennem innovative løsninger med fokus på cirkulær økonomi. Projektets output vil desuden omfatte et selvevalueringsværktøj, en håndbog, mulighed for rådgivning og støtte for små og mellemstore virksomheder i turismesektoren, der ønsker at implementere et eller flere initiativer baseret på cirkulær økonomi.

CIRTOINNO er en del af Interreg South Baltic-programmet, der har til formål at øge viden og udvikling inden for bæredygtig turisme. Projektets partnere repræsenterer henholdsvis Polen, Danmark, Sverige og Litauen. Projektet strækker sig fra november 2016 til maj 2019 og har et samlet budget på knap 1,3 mio. Euro.
Projektets officielle hjemmeside: https://southbaltic.eu/-/cirtoinno-circular-economy-tools-to-support-innovation-in-green-and-blue-tourism-smes

Du har mulighed for at holde dig opdateret om projektet via CRT’s hjemmeside, Facebookside og nyhedsbrev.

Vi hører gerne fra aktører, der kunne have interesse i at deltage som casevirksomhed i projektet, når vi skal kortlægge løsninger og eksempler på god praksis inspireret af cirkulær økonomi. Kontakt projektleder Jesper Manniche: manniche@crt.dk – 56 44 00 23 / 30 85 51 75.

Job på CRT
Ledige jobs
Medarbejdere
Medarbejdere
Hvad arbejder CRT med?
Hvad arbejder CRT med?
Udgivelser
Udgivelser
Projekter på CRT
PROJEKTER PÅ CRT
Stenbrudsvej 55 · DK-3730 Nexø · Tel +45 56 44 11 44 · E-mail crt@crt.dk · www.crt.dk