Denne artikel tager udgangspunkt i tidens stigende translokale tendenser, der er karakteriseret ved øget mobilitet og multiple stedsidentiteter. Udviklingen opbløder dikotomien mellem beboere og besøgende i de danske landdistrik- ter. Artiklen fokuserer på de deltidsbeboere, der engagerer sig aktivt i lokale udviklingsprojekter f.eks. som investorer i lokale forretninger, projektledere for kulturarvs- og kulturinstitutionsprojekter, eventmagere eller aktiehavere i lokale bæredygtighedsprojekter. Der ses en flertydig påvirkning af stedernes sociologi, ligesom stedskvaliteter, der i udgangspunktet er med til at motivere og tiltrække midlertidige aktører, påvirkes. Teoretisk bygges på en forståelse af stedsudviklingsprocesser som multiskalære, flerdimensionelle og dybt be- tinget af forskellige sociale aktørers differentierede kapacitet til mobilitet og stedsengagement. Empirisk er artiklen baseret på kvalitativ forskning fore- taget i 2018 på fire attraktive nordiske øer. Undersøgelsens resultater peger på, at deltidsbeboerne indgår i en række translokale engagementsfælleskaber sammen med lokale kræfter, og at de motiveres af oplevede stedskvaliteter knyttet til forestillingen om det rurale så vel som af de fællesskaber de indgår i – eventuelt med andre ressourcestærke deltidsaktører som hovedattraktio- nen. De translokale fællesskaber udgør et betydeligt stedsudviklingspoten- tiale, men rummer samtidig et potentiale for social eksklusion, fordi de res- sourcestærke sted-skabere, der rummer både fuldtids- og deltidsbeboere, kan risikere at understøtte økonomiske gentrificeringsprocesser såvel som frem- me social displacement.
Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 4, årgang 30, 2019 er udkommet