Medarbejdere

Vi er 25 medarbejdere som du her kan møde

Joan Pohl

Rengøringsassistent, Bornholm,rengøring

Rengøring af den trelængede gård på Bornholm, der huser CRT's hovedafdeling.

Tlf -
Mobil -
Mail -

Sådan beskriver Joan sit arbejde

Utroligt men sandt: Det er snart 4 år siden, jeg begyndte at arbejde som rengøringshjælp hos CRT, og står det til mig, fortsætter jeg gerne nogle år endnu!

Min ordinære arbejdstid er 2 x 3 timer ugentligt, typisk fordelt på tirsdag og en af dagene i weekenden. Når der er behov for det, gives der ekstra tid til rengøring af konferencecentret, CRT’s refugium og hovedrengøring et par gange om året.

Jeg prøver så vidt muligt at arbejde uden for CRT’s faste arbejdstider, da jeg ved, at der næppe er andre end mig, som gider lytte til støvsugeren og løfte benene for den og gulvmoppen.

For mig er rengøring en form for afspænding fra andet og mere krævende arbejde. Når jeg blot kan følge den af mig selv fastlagte rutine, kan jeg slappe af, samtidig med at jeg får lidt varieret motion og plads til at tænke på noget andet.

Og så er der altid tilfredsstillelsen ved, at når jeg har slukket lyset i alle rum og låst hoveddøren efter mig, så ved jeg, at et arbejde, som skal gøres, og som vil være til gavn for andre, er gjort!