Ny artikel i tidsskriftet ScienceDirect om lokale grønne omstillingsprocesser ved introduktionen af store infrastrukturprojekter for vedvarende energi i perifere områder
CRTs seniorforskere Andreas Skriver Hansen, Jesper Manniche og Karin Topsø Larsen har fået publiceret artiklen: "Navigating sustainable transitionprocesses at the local level: The case of Energy Island Bornholm" i tidsskriftet ScienceDirect.
Artiklen undersøger lokale grønne omstillingsprocesser i forbindelse med introduktionen af store infrastrukturprojekter for vedvarende energi i perifere områder, med et specifikt fokus på at forstå områdernes rolle og komplekse udviklingsovervejelser, potentialer og dilemmaer. Erfaringer rapporteres fra 'Energiø Bornholm', hvor der planlægges en 3,8 GW havvindmøllepark syd for øen, som potentielt kan medvirke til at skabe nye, lokale forretnings- og innovationsmuligheder, samtidig med at den også giver udfordringer for den lokale planlægning og kapacitetsniveauet, når Bornholm påtager sig en værtsrolle i et sådan stort projekt. Det empiriske grundlag består af kvalitative data (observationer og interviews) fra et lokalt udviklingsprojekt, der foregik 2022-2023.Resultaterne analyseres og diskuteres på baggrund af teoretiske indsigter fralitteratur om grønne omstillingsprocesser og periferi-teori, hvilket har resulteret i fire analytiske dimensioner: Lokale økonomiske muligheder og nye ’grønne’ veje; Demografi og arbejdsstyrkedilemmaer; Demokrati og involvering; Governance og kapacitetsopbygning. Artiklen opfordrer til mere omfattende, komparativ og kritisk stedspecifik forskning om grønne omstillingsprocesser.
Link til tidsskriftet, hvor artiklen ligger og kan downloades (hvis man har adgang): Navigating sustainable transitionprocesses at the local level: The case of Energy Island Bornholm -ScienceDirect