Stedseffekter af nye ejerformer i landbruget
Livet på landet og i landsbyerne er under forandring i disse år. Traditionelle værdikæder og tilhørsforhold ændres radikalt. Også i landbruget sker der store forandringer med finansielle og generationsskifteudfordringer. Begge kan åbne for store ændringer i ejerskabet og ejerkredsene til landbrugsjorden. Efter de senere års liberaliseringer af landbrugsloven har investorer kunnet opkøbe og drive landbrug i Danmark uden landbrugsuddannelse, uden bopælspligt og uanset nationalitet. En række meget heterogene aktører har investeret i og etableret fødevareproduktion siden. Det er ikke tidligere undersøgt i dansk sammenhæng, om, og på hvilken måde, ejerform eller investeringsrationale i landbruget påvirker lokal udvikling og trivsel i lokalsamfund.
Center for Regional- og Turismeforskning står i samarbejde med etnolog Rasmus Blædel Larsen bag forskningsprojektet og har taget et første spadestik ind i en kompleks og samfundsrelevant problemstilling, der ikke tidligere har været forsket meget i i en Vesteuropæisk sammenhæng.
Projektet inkluderer et litteraturstudium, analyse af registerdata, samt seks casestudier, udvalgt så de viser et spektrum af ejerkredse, fra små, lokale jordbrugsfonde, over danske kapitalfonde til udenlandske ditto.
Studiet af danske forhold indikerer, at det betyder noget, hvem der ejer jorden. Ikke så meget hvordan, men hvorfor man ejer den. Studiet peger på at investorer, der har et udtrykt mål om at bidrage til udviklingen i landdistrikterne, har flere positive lokale stedseffekter. Flere bundlinjer. Med andre ord opnår de meget af det landbrugspolitikken fra EU og Christiansborg stræber efter: Multifunktionalitet.
Det angår såvel jobs (hvor mange jobs der skabes eller bevares, og hvor mange hektar der går til at oppebære et job) som introduktionen af nye afgrøder eller afsætningskanaler; og det angår samarbejder i lokalområdet, så vel som foreningsaktiviteten lokalt. Det angår også miljø og naturforbedringer. Mange af de positive stedseffekter opnår disse investorer gennem deres direkte involvering; andet opnår de indirekte, fx gennem de forpagtere, de vælger, og de krav, de stiller til dem.
De institutionelle landbrugs-investorer i undersøgelsen har alle en passiv investeringstilgang. De har en målsætning om et stabilt afkast og langsigtet, sikker investering. Det afspejler sig i et højeffektivt og også landbrugsfagligt dygtigt storskala landbrug. De opererer med én bundlinje (økonomisk afkast), om end miljø- og samfundshensyn begynder at vinde indpas. Dette medfører, at de foretrækker investeringer i moderne landbrug, som vi har kendt dem i mange år, bare endnu større.
En investerings lokale stedseffekter har ingen markedspris og påvirker derfor ikke direkte ejerens (eller forpagterens) produktionskalkule. En finansielt orienteret, passiv og fjern investor har derfor et meget lille incitament til at involvere sig i at skabe eller sætte mål for positive stedseffekter.
I alt er der 9 separate udgivelser fra projektet, samt 3 podcasts (se links nedenfor), ligesom der har været afholdt en Videnscafé om projektets resultater.
Links til (og beskrivelse af) podcasts fra projektet:
Den2radios programserie ’Landbrugsmagasinet’ tog i uge 19 (2021) udgangspunkt i litteraturstudiet fra projektet. Programmet varer 12 minutter og er produceret af Rasmus Blædel Larsen. Lyt til Landbrugsmagasinet her: http://den2radio.dk/udsendelser/landbrugsmagasinet-landbruget-og-lokale-vaerdikaeder/
I uge 25 var ’Landbrugsmagasinet’ tilbage med en udsendelse om projektets case-studium fra Samsø. Podcasten varer 48 minutter og er produceret af Rasmus Blædel Larsen. Lyt til podcasten her: http://den2radio.dk/udsendelser/landbrugsmagasinet-samsmodellen/
I uge 38 beskæftigede ’Landbrugsmagasinet’ sig med projekts konklusioner, på baggrund af den synteserapport, der var under færdiggørelse. Udsendelsen varer 32 minutter. Lyt til podcasten her: http://den2radio.dk/udsendelser/landbrugsmagasinet-stedseffekter-af-nye-ejerformer-i-landbruget/
Links til samtlige rapporter og notater:
Landbruget og lokale værdikæder – Onepager
Pixi_Stedseffekter af nye ejerformer i landbruget_CRT
Synteserapport_Stedseffekter af nye ejerformer_Broegaard_Larsen_Hedetoft
Stedseffekter_casenotat 1A_udenlandsk_investor_Fanefjord
Stedseffekter_casenotat 1B_Udenlandsk Inv_Ferup
Stedseffekter_casenotat 2_AP-Pension_Jystrup
Stedseffekter_casenotat 3_DØJ_Kliplev
Stedseffekter_casenotat 4_Lokal jordbrugsfond_Samsø
Stedseffekter_casenotat 5_Imarksætteri_Bornholm
Broegaard Larsen og Hedetoft_2021_Landbrug og lokale værdikæder_litteraturstudium
Rikke Brandt Broegaard
Forskning og analyse inden for landdistriktsudvikling, bæredygtighed, netværk, innovation og iværksætteri, borgerinddragelse og naturressourceforvaltning.
Anders Hedetoft
Regional økonomi, landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling.
