Bopælspligt som planlægningsværktøj i landdistrikterne – en fugl på taget eller en gøgeunge i reden?

Bopælspligten er et særligt dansk planlægningsværktøj, der ikke tidligere har været systematisk undersøgt og belyst i landdistriktssammenhæng. Projektet ønsker at analysere effekter af den bølge af ophævelse af bopælspligten, som skyllede hen over Danmarks landdistriktskommuner efter finanskrisen. Ophævelse af bopælspligten skete som en reaktion på fraflytning og stigende liggetider ud fra en logik om, at det var bedre at sikre, at husene blev solgt og vedligeholdt af en deltidsbeboer/fritidsbeboer, end at husene stod tomme og forfaldt. Imidlertid har situationen ændret sig i en række land-og oplands-kommuner, der nu oplever øget tilflytning af helårsbeboere. Helårsbeboerne søger ofte til de selvsamme attraktive lokalområder som deltidsbeboerne også eftertragter. Således er der, i hvert fald i de mest attraktive områder, en bekymring for, at der mangler helårshuse til potentielle (fuldtids)tilflyttere. Spørgsmålet er, om ophævelsen af bopælspligten, der skulle være et planlægningsværktøj til at sikre attraktive lokalområder, i stedet kommer til at stå i vejen for den ønskede tilflytning til yderområderne og dermed modarbejder en mere langsigtet befolkningsvækst og tiltrækning af arbejdskraft? Og skaber den geografiske ophævelse af bopælspligten en ulige udvikling internt i kommunerne, der benytter sig af denne lempelse? Hvad er det for dynamikker omkring adgang til boliger og den lokale beboersammensætning, som forskellige ophævelser af bopælspligten kan skabe? Det er vigtige spørgsmål, som ikke tidligere er blevet belyst i en landdistriktssammenhæng. Dette forskningsprojekt vil kortlægge ændringer i reguleringen af bopælspligten i landkommuner i Danmark, undersøge effekter af sådanne ændringer (kvantitativt og kvalitativt), inklusiv hvad de betyder for ulighed i landdistrikterne, og hvad disse ændringer siger om ændringerne i relationen mellem land og by og vores forståelse af, hvad landdistrikterne er.