Analyse af godsfragt til og fra Bornholm
Rapporten er en opfølgning på en tidligere analyse af CRT af effekterne af det statslige fragttilskud til nedsættelse af fragtpriserne til og fra Bornholm, effektueret i 2015. Rapporten undersøger de bornholmske virksomheders faktiske fragtmængder og -udgifter i perioden fra 2014 (før de forøgede fragttilskud) frem til ultimo 2019, og hvorvidt de bornholmske fragtkøbere (det bornholmske erhvervsliv i bred forstand) har fået lavere fragtpriser siden indførelse af det forhøjede statstilskud til færgefragt til og fra Bornholm. Desuden undersøger rapporten tilfredsheden med de eksisterende fragtvilkår og i den forbindelse ikke blot priserne, men også andre aspekter som frekvens og afgangstider, kapacitet på forskellige ruter, bookingmuligheder, rettidighed osv. blandt især de større fragtkøbere.