Markets for Bitter and Strong Tasting vegetables and the New Nordic Kitchen
Rapporten relaterer sig til WP4 i forskningsrådsprojektet MAXVEG, som handler om at øge forbrugeres indtag af en gruppe af bitre og stærkt smagende grøntsager (samlet benævnt ’BST grøntsager’) såsom kål, gulerødder, rødbeder og selleri med særligt højt indhold af sunde bio-aktive stoffer.Projektet skal udvikle nye værktøjer og strategier til at øge forbrugeres præferencer for og indtag af BST grøntsager f.eks. gennem nye dyrknings-, opbevarings- og distributionsformer og nye former for markedsføring og branding, som betoner grøntsagernes positive helbredseffekter samt deres potentialer i et Ny Nordisk Mad (NNM) perspektiv, hvor de stedgivne betingelser for og kvaliteter af fødevarer er i centrum.Rapporten definerer fire forskellige forbrugermarkeder for fødevarer, kendetegnet ved forskellige kvalitetskonventioner og typer af relationer mellem producenter/distributører og forbrugere: Household Food, Lifestyle Food, Ready-Made Food og Experience Food. Med udgangspunkt i disse fire markeder analyseres de overordnede strukturelle udviklingstendenser samt salget og forbruget af BST grøntsager vha. statistiske data for de seneste år samt muligheder og barrierer for at bruge NNM konceptet som ramme for produktudvikling og markedsføring.
Eksperter bag
Seniorforsker