Jakob Fredensborg
Bio
Først og fremmest bruger jeg min erfaring som revisorassistent. Her kan jeg byde ind med en generel god forståelse af regnskab, økonomi og bogføring. I mit
arbejde som revisorassistent har jeg arbejdet meget med bogføring, udarbejdelse af løn samt årsregnskaber.
På det seneste har digitalisering fyldt en del. Efter den nye bogføringslov er kommet på banen har jeg været meget opmærksom på hvordan og på hvilke måder det er muligt at digitalisere vores regnskabsmæssige opgaver. Det har og er fortsat en spændende rejse, at se hvordan man kan digitalisere opgaverne.
Jeg har tidligere arbejdet som sagsbehandler i både en a-kasse samt hos SKAT.
Min administrative erfaring kommer fra Krifa hvor jeg har været ansat i alt ca. 13 år. Her har jeg været vidt omkring indenfor a-kasseverdenen. Fra medlemsadministrationen over kontingenter til dagpengeudbetalinger og afgørelser indenfor svigs-/uagtsomhedsforseelser overfor a-kassen.
Derudover har jeg arbejdet i SKAT hvor jeg har haft til opgave dels at behandle sager om henstand under klagesager og dels har jeg haft til opgave at behandle sager om diverse lønmodtagerfradrag på tast-selv området.