30 år i regionalforskningens tjeneste
Af Jesper Manniche, seniorforsker, CRT
I år har CRT 30-års jubilæum som forskningsinstitution. Som andre store fødselsdage har også denne givet anledning til refleksion over vigtige begivenheder og tendenser, som har præget udviklingen på Bornholm og andre yderområder, og som er reflekteret i CRT’s lange liste af publikationer, som kan findes her.
Siden etableringen i 1994 har CRT’s forskning i regional udvikling, som har gennemgået betydelige forandringer, præget af globale tendenser og lokale udfordringer. CRT’s rejse illustrerer, hvordan forskning kan belyse og hjælpe med at navigere i de omvæltninger, som både yder- og byområder i Danmark og resten af verden står overfor. I kraft af beliggenheden på Bornholm har Bornholm gennem centrets levetid ofte tjent som en case på, hvordan mere generelle regionale dynamikker udfoldes i lyset af skiftende økonomiske, teknologiske og miljømæssige vilkår og strømninger.
1980’erne - Kollaps af fiskeriet og overgang til en ny økonomi
Centret blev etableret i 1994 som led i Nyrup-regeringens ”Bornholmerpakke”, der bestod i en række initiativer til imødegåelse af de udfordringer, som kollapset af torskefiskeriet i Østersøen et par år forinden havde forårsaget. Fiskeri og fiskeindustri var dengang en hjørnesten i den bornholmske økonomi, men er i dag stort set lukket ned på øen. Den erhvervsmæssige omstilling og strukturudvikling mod service- og vidensøkonomi, som har været det dominerende vækstspor i Danmark og mange andre lande siden 1990’erne, gik i nogen grad udenom Bornholm, som i mange år efter fiskerisektorens kollaps kæmpede med massive arbejdsløshedsproblemer primært for en stor ufaglært arbejdsstyrke. Spørgsmålet ”Hvad skal vi leve af i fremtiden?” har således i alle CRT’s leveår været et centralt tema i lokale debatter på Born-holm. Mange ideer er blevet bragt til bords og forfulgt - og studeret af CRT.
1990’erne - Geopolitisk integration i Østersøregionen
Efter murens fald var Østersø-regionen et internationalt geopolitisk brændpunkt, som den første formand for forskningscentrets bestyrelse, dengang amtsborgmester Knud Andersen, var stærkt engageret i og så store muligheder i for Bornholm. En af mine første CRT-publikationer fra 1998 var en samling af konference bidrag fra danske og udenlandske forskere fra alle Østersølandene med titlen ”Searching and Researching the Baltic Sea Region”. Bornholms entre på denne nye geopolitiske scene for crossborder integration og samarbejde anviste ikke en ny lysende sti til vækst og jobskabelse på Bornholm, men har dog medført etablering af vigtige institutionelle samarbejds- og netværksrelationer til de øvrige Østersølande, som i dag medvirker til at trække betydelige udviklingsmidler til Bornholm via EU’s IN-TERREG-programmer.
Mod årtusindskiftet - Den digitale transformation
Et andet tema, som i 90’erne åbnede nye perspektiver og muligheder for regionaludvikling på Bornholm og andre steder, var fremkomsten af de dengang spæde digitale teknologier, som blev betegnet ”informations- og kommunikationsteknologi” – eller IKT (se fx rapporten fra 2000 ”Forudsætninger og muligheder for den fremtidige IKT-udvikling på Bornholm”). Det er tankevækkende, at vi som forskere dengang seriøst stillede spørgsmålet, om der var reelle fordele og udviklingsperspektiver for virksomheder på Bornholm, knyttet til brug af ”det der internet”. Selvom udviklingen hurtigt viste de kolossale potentialer for økonomisk udvikling, forbundet med internettet og de senere opståede ”sociale medier”, har årene samtidig dokumenteret og cementeret de store byers fordele og position som centrum for innovation af avanceret teknologi og landdistrikternes mere passive rolle som aftagere og brugere heraf.
00’erne - Fremvæksten af lokale fødevarer og oplevelsesøkonomi
Omkring århundredeskiftet trængte en ny dagsorden for regional udvikling og fornyelse sig på. En kreds af dygtige, fremsynede iværksættere på Bornholm markerede sig blandt pionererne i en ny nordisk trend om udvikling af ”lokale fødevarer”. Det var fx virksomheder som Lehnsgaards Rapsolie, Svaneke Bryghus, Lille Gadegård og Thorkil Boisens is. I det danske fødevarelandskab, som dengang var enevældigt domineret af industrielle standard-varer, var fødevarer med særlige lokale kvaliteter et ukendt fænomen, men mange små føde-vareproducenter i resten af landet så misundeligt til deres bornholmske kolleger for at finde inspiration. Denne bølge af iværksætteri var en øjenåbner for politikere på Bornholm i forhold til mulighederne for at skabe nye virksomheder og job, baseret på småskala-producenter og oplevelsesproduktion, som også omfattede fx kunsthåndværk og outdoorturisme. For mig skabte denne udvikling det empiriske grundlag for en række videnskabelige artikler og en PhD-afhandling, Territorial Knowledge Dynamics and Alternative Food. The case of Bornholm.
10’erne - Bæredygtighed og cirkulær økonomi i turisme
I 10'erne blev bæredygtighed og klima centralt placerede temaer i både politisk og økonomisk diskurs. For eksempel blev Paris-aftalen underskrevet i 2015. Virksomheder begyndte at integrere bæredygtighed i deres forretningsstrategier, og offentlige og private investeringer i vedvarende energi som vind og sol steg markant.
Sammen med mine CRT-kolleger, Karin Topsø Larsen og Rikke Brandt Broegaard, deltog jeg i 2016-2019 i INTERREG South Baltic projektet CIRTOINNO, der handlede om ”cirkulær økonomi” inden for turisme og havde partnere fra Polen, Litauen og Sverige. Rapporten fra projektet ”Destination: A circular tourism economy” var blandt de allerførste akademiske publikationer i verden, der undersøgte muligheder og forhindringer for cirkulær økonomi med fokus på turisme. Rapporten førte derfor til invitationer som paneldeltager på EU’s Tourism Day i Bruxelles, taler på et webinar og en turismekonference organiseret af FN’s turismeorganisation WTO, samt oplæg på en master-uddannelse på Gran Canaria University. Samtidig er rapporten den publikation på min ResearchGate profil, der uden sammenligning er blevet læst og downloadet flest gange.
20’erne - Bæredygtighed og grøn omstilling bider sig fast
I de seneste år har dagsordenen om bæredygtighed og grøn omstilling bidt sig fast som et centralt tema i min og CRT’s forskning. Sammen med min kollega Andreas Skriver Hansen har jeg haft mulighed for at undersøge de ”Mulige perspektiver for en videreudvikling af Bornholm som test- og udviklingsmiljø for grøn energi og teknologi”, som er forbundet med de nationale planer om at etablere en energiø ved Bornholm. Siden Bornholmerpakken i starten af 90’erne er disse energiø-investeringer den klart største og vigtigste udefrakommende begivenhed på Bornholm. Sammenlignet med Bornholmerpakken, der erhvervspolitisk må betragtes som tilbageskuende og en form for ”kompensationshjælp” til øens nødlidende, traditionelle erhverv, peger energiø-planerne teknologisk og erhvervsmæssigt fremad. Både i kraft af deres volumen og indhold indeholder energiø-planerne muligheder for strukturel fornyelse af Bornholms økonomi og arbejdsmarked, som har været efterlyst siden fiskeriets kollaps. For at blive realiseret skal disse muligheder dog gribes og løftes lokalt og på det felt er det ironisk, at energiø-planerne har givet anledning til stor kontrovers i Bornholms kommunalbestyrelse om øens erhvervsstrategiske retning.
Nu og fremover - Udfordringer og muligheder i landdistrikternes grønne omstilling
I dag er landdistrikternes udfordringer og muligheder ved den grønne omstilling en af de vigtigste forskningsdagsordener for CRT. For øjeblikket beskæftiger jeg mig sammen med Anders Hedetoft og Jesper Viemose, Efiko, med projektet ”Landdistrikternes erhvervsmæssige udfordringer og muligheder i den grønne omstilling”. Dette projekt skal skabe klarhed over de geografiske aspekter af den igangværende grønne omstilling i erhvervslivet, dvs. hvor i landet den grønne omstilling indebærer tab af job fx i særligt ”sorte” brancher, og hvor omstillingen snarere giver positive erhvervsmuligheder og udvikling af nye ’grønne’ virksomheder.
Disse historiske nedslag i CRT’s forskning gennem 30 år er vidnesbyrd om forskellige bølger og trends, som har præget regional- og lokaludvikling ikke bare på Bornholm, men i Danmark og udlandet generelt. Forskningen viser, at yderområder ikke blot er passive modtagere af udviklingsinitiativer, men kan være et laboratorium for innovation og en kilde til nye vækststrategier, der er skræddersyet til lokale styrker og behov. Fra lokal fødevareproduktion til grøn omstilling af energisystemer har CRT’s forskning demonstreret, hvordan regional udvikling ikke alene handler om økonomisk vækst, men om at skabe dynamiske, resiliente lokalsamfund, der kan tilpasse sig og udnytte tidens trends. Den kontinuerlige tilpasning og læring i CRT har bidraget til en bredere forståelse af, hvordan vores forskning kan støtte op om og accelerere lokal fornyelse og robusthed i en verden i forandring.
