Bestyrelsen har ordet

Af Christa Lodahl, erhvervschef, Business Center Bornholm og medlem af CRTs bestyrelse

Bæredygtighed og regional vækst

Bæredygtighed er blevet et nøgleord i erhvervsudvikling, men hvordan sikrer vi, at ambitionerne omsættes til reel vækst i regionale områder? Mange regioner – både i Danmark og internationalt – arbejder med den grønne omstilling, men står samtidig over for udfordringer, der spænder fra mangel på kapital til begrænset infrastruktur og rekruttering af arbejdskraft.

Hvis vi ønsker en erhvervsudvikling i fremgang, kræver det en mere målrettet og regionalt forankret tilgang.

Regionalt fokus og data

For at skabe den bedst mulige erhvervsudvikling er det vigtigt, at vi ikke kun ser på nationale tendenser, men også på de specifikke data og udfordringer, der er gældende for de enkelte regioner. Her spiller CRT’s model for regional udvikling en central rolle. Ved at fokusere på regionale data og konkrete behov, kan vi bedre identificere, hvordan vi tilpasser erhvervsudviklingsindsatser til de unikke forhold i hver region, så vi sikrer, at væksten bliver bæredygtig og langtidsholdbar.

Hvilke systemiske barrierer står i vejen?

En af de største udfordringer er, at erhvervsudvikling i regionale områder ofte ses som et perifert anliggende i den nationale erhvervspolitik. Centralisering af erhvervsfremme, manglende adgang til risikovillig kapital og udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, gør det svært for virksomheder uden for de store byer at vokse.

Samtidig betyder lange godkendelsesprocesser og uklare rammevilkår, uanset om det drejer sig om byggetilladelser, miljøgodkendelser eller støtteordninger, at innovative løsninger ofte bremses, før de når markedet.

Hvorfor skal vi tænke regionalt i erhvervsudviklingen?

Erhvervsudvikling skal ikke kun tænkes på et nationalt niveau – den er nødt til at være regionalt forankret. Hver region har sine egne styrkepositioner og udfordringer; derfor er det afgørende, at vi udvikler løsninger, der afspejler disse lokale realiteter.

For eksempel har Bornholm en stærk position inden for grøn energi, turisme og fødevareproduktion, mens andre regioner i Danmark har sine styrker i robotteknologi, maritim industri eller produktion.

Erhvervsmæssige udfordringer varierer også markant mellem regionerne. På Bornholm er arbejdsstyrken lille og demografien skæv, hvilket kræver særlige løsninger for arbejdskraft og innovationsstøtte, mens en storby som København måske kæmper med kapital og skaleringsmuligheder for start-ups.

En national politik kan derfor hurtigt ende med at overse de regionale forskelle. Men disse forskelle er nødvendige at tage højde for, hvis vi skal skabe bæredygtig vækst i hele Danmark.

Hvordan målretter vi erhvervsfremmeindsatser bedre?

Regionale virksomheder har brug for en erhvervsfremme, der er skræddersyet til deres virkelighed. Det handler om at:

• skabe stærke lokale erhvervsklynger koblet op på store nationale klynger,
• understøtte små og mellemstore virksomheders adgang til grønne løsninger, og
• sikre, at forskning og viden bliver omsat til konkrete forretningsmuligheder.

Samarbejde mellem offentlige og private aktører er afgørende – men det kræver fleksibilitet, mod og en villighed til at tænke i nye partnerskaber, hvor også de lokale aktører tænkes ind.

Erhvervsfremme kan ikke kun være en national opgave – det skal også være en regional beslutning. Større beslutningskraft på regionalt niveau kan sikre, at erhvervsfremmeinitiativer bliver målrettet de virksomheder, der har brug for det, og på de rette tidspunkter.

Dette kræver et tættere samarbejde med lokale aktører og en klar forståelse af, hvad de enkelte regioner har behov for, for at kunne udnytte deres potentiale.

Her spiller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en stor rolle i at sikre, at de enkelte regioner også bliver hørt og kan arbejde med netop deres lokale erhvervspotentialer.

Hvordan skaber vi bæredygtig vækst, der gavner både økonomi, miljø og lokalsamfund?

Bæredygtig erhvervsudvikling skal ikke kun handle om CO₂-reduktion, men også om at skabe levedygtige virksomheder og arbejdspladser, der kan bestå i mange år frem. Dette kræver:

• investeringer i fremtidens kompetencer,
• smartere regulering, og
• et erhvervspolitisk fokus, der anerkender, at grøn omstilling og økonomisk vækst ikke er modsætninger – men hinandens forudsætninger.

Det er nødvendigt at tage højde for, hvordan lokale ressourcer og samfund kan understøtte væksten. Grøn omstilling skal ikke være et “storbyfænomen”; den skal også tilpasses og implementeres i de mindre byer og landområder, hvor lokale aktører spiller en større rolle i omstillingen.

Tid til handling

Regionale områder har potentialet til at være drivkraft for bæredygtig innovation – men det kræver, at vi tør handle og skabe de rette forudsætninger for at innovation kan ske i hele landet.

Vi skal sikre, at erhvervsudvikling og innovation ikke kun bliver et storbyfænomen, men en mulighed for hele landet. Det kræver politisk vilje og stærkere koblinger mellem forskning, erhverv og lokalsamfund.

Hvis vi lykkes, vil vi skabe vækst, der ikke bare er bæredygtig på papiret – men også i praksis.

‍