Af seniorforsker Jesper Manniche, CRT

‍

Hvordan kommer den grønne omstilling i erhvervslivet mod mere vedvarende energikilder og mere bæredygtige, energieffektive produktions- og distributionsformer til udtryk i forskellige dele af landet? Sker der en nedlukning af virksomheder og arbejdspladser i landdistrikterne inden for særligt CO2-udledende erhverv som landbrug og transport – eller er den grønne omstilling snarere en game changer for landdistrikterne, der aktiverer teknologisk omstilling, iværksætteri og positiv erhvervsdynamik?

Disse spørgsmål har CRT undersøgt i et netop afsluttet projekt: "Landdistrikternes erhvervsmæssige udfordringer og muligheder i den grønne omstilling", støttet af Plan- og Landdistriktsstyrelsens Landdistriktspulje for forskningsprojekter 2023. Arbejdet er udført i samarbejde med Jesper Viemose Nørgaard fra konsulentfirmaet Efiko.

Projektets centrale formål har været at kortlægge situationen og udviklingstendenserne i landets kommuner gennem nogle basale statistiske indikatorer for grøn omstilling i erhvervslivet. Vigtige indikatorer og målepunkter har været energiforbruget og CO2-emissionerne i forskellige brancher og beskæftigelse, omsætning og virksomhedsetablering inden for henholdsvis særligt CO2-udledende ”sorte” brancher og nye ”grønne” erhvervsområder. Udover at skabe et statistisk, landsdækkende overblik har et andet analyseelement været casestudier af tre landkommuner, Frederikshavn, Odsherred og Vordingborg, med henblik på at uddrage erfaringer fra landkommunernes arbejde for at fremme grøn erhvervsudvikling.

Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt den grønne omstilling betyder død eller nyt liv i landdistrikterne, falder i to dele, en negativ og en mere positiv.

‍

Den negative side af historien

På den ene side har den statistiske kortlægning bekræftet forhåndsantagelsen om, at de særligt CO2-udledende (klimaeksponerede) brancher i særlig grad er lokaliseret i landkommunerne, og dermed formodningen om, at den grønne omstilling især giver problemer her.

Analyserne har indikeret særlige geografiske mønstre i energiforbruget. Landkommunerne står således for hele 37 pct. af det samlede erhvervslivs energiforbrug i Danmark (2022). Tyndt befolkede yderområder og landsdele har et relativt højt energiforbrug per årsværk (dvs. de er mere energiintensive), og i Vest- og Nordjylland er både energiforbrug og energiintensitet direkte steget i 2016-22.

Den klart højeste energiintensitet ses ganske vist i storbykommunerne, heriblandt Ålborg med en stor cementproduktion, men derefter kommer landkommunerne, hvor de særligt CO2-udledende og energikrævende brancher især er beliggende. Samtidig står elektricitet for en relativ lille del af det samlede energiforbrug i tyndt befolkede landsdele og kommuner, hvilket antyder vanskeligheder ved at elektrificere produktionsprocesserne.

Desuden viser kortlægningen af virksomheder med varer og serviceydelser, der af Danmarks Statistik defineres som ”grønne” (f.eks. medvirker til reduktion af energiforbrug, forurening eller støjgener), at disse virksomheder i meget høj grad er beliggende i Midtjylland og mht. kommunetyper i storby- og oplandskommuner, mens landkommunerne (og hovedstadskommunerne) som helhed står svagt. Selvom datagrundlaget for denne analyse er begrænset og primært omfatter fremstillingssektoren, indikerer den, at de innovative virksomheder, som leder udviklingen af nye grønne teknologier, er geografisk ret specialiserede og især er beliggende nær store og mindre byområder og kun i mindre grad er lokaliseret i Landkommuner.  

Denne tolkning understøttes af vores undersøgelse af den geografiske fordeling af støtte fra EU’s Regional- og Socialfond under indsatsområdet ”Grøn omstilling og cirkulær økonomi (2014-2020)”. Den viser, at Landkommunernes andel af støtten er langt mindre end deres andel af befolkning og beskæftigelse berettiger til, og at støttemidlerne per borger i landkommunerne kun er en tredjedel af gennemsnittet for hele landet. Det antyder erhvervsstrukturelle forskelle mellem by og land, hvor de særligt innovative og udviklingsorienterede virksomheder, som drager nytte af diverse innovationsordninger, fortrinsvist er lokaliseret i og omkring de største byer, og at dette også gør sig gældende i forhold til den grønne omstilling.

‍

Den positive side af historien

Andre dele af vores data og analyser fortæller dog en mere positiv historie om landkommunernes position i den grønne omstilling, som er langt fra det billede af uddøen af landdistrikternes erhvervsliv, som ind imellem tegnes i offentlige debatter i forbindelse med klimapolitiske tiltag. Tværtimod har de fleste klimaeksponerede brancher i landkommunerne haft stigende beskæftigelse i perioden 2016-21, og de få landkommuner, der har oplevet tilbagegang i de klimaeksponerede brancher, har været kompenseret af vækst inden for andre erhverv. Langt højere vækstrater i de klimaeksponerede erhverv ses ganske vist i Storbykommunerne, hvor danske virksomheder har medvirket i skabelsen af et nyt, yderst profitabelt marked for international handel med elektricitet, der er fulgt i kølvandet på overgangen i Europa til vedvarende energikilder.  

Ydermere viser analyserne, at der i alle kommunetyper skabes mange nye virksomheder i alle de 14 klimaeksponerede brancher og at disse nye virksomheder har et stort bidrag til beskæftigelse og omsætning, også i landkommunerne. Det gælder f.eks. inden for Elforsyning og Renovation, genbrug og forureningsbekæmpelse. Idet man må formode, at en stor del af disse nye virksomhedsopstarter repræsenterer et skift mod mere fremtidssikrede, mindre CO2-belastende teknologier og praksisser, indikerer det, at også landkommunerne drager fordele af den grønne omstillings positive erhvervsdynamikker.

‍

Landkommunernes forskellige mål og tilgange til grøn erhvervsudvikling

At landkommunerne faktisk har nye muligheder for at positionere sig og skabe sig en aktiv rolle i den grønne omstilling, vidner også de tre meget forskellige kvalitative casestudier af Frederikshavn, Odsherred og Vordingborg kommuner om. Casestudierne viser tre meget forskellige måder at tilgå den grønne omstilling på. I Frederikshavn bygger man på lokale skibs- og værftskompetencer og det fysiske havnemiljø i udviklingen af cirkulære materialestrømme og forretningsmodeller med udgangspunkt i ophugning af olieboreplatforme, skibe osv. I Odsherred fokuserer man på at være bosætningskommune og udvikle borgerrettede tiltag og servicetiltag inden for fødevarer, turisme, kultur, samt genbrugs- og affaldsområdet, ikke mindst rettet mod de mange sommerhusturister. Og i Vordingborg udnyttes den geografiske beliggenhed som en styrke ift. vindmølleparker i Østersøen og anlægsinvesteringer i tilknytning til Femern-forbindelsen.

‍

Kuratering og bricolage som strategier

Også på det strategiske niveau er kommunernes tilgange og arbejdsmetoder meget forskellige. Frederikshavn og til dels Vordingborg anviser en strategisk målrettet og politisk velforankret arbejdsform, hvor aktiviteter er styret top-down af en stærk organisation, en klar vision og plan, og en selektiv udvælgelse af de aktører, der inviteres med i samarbejdet. Som en kontrast står Odsherreds bottom-up-prægede erhvervsudviklingstilgang. Den er kendetegnet ved langt svagere strategiske mål, planer og ressourceindsatser, der er spredt mellem flere tematiske aktivitets- og erhvervsområder, som søges gennemført af forskellige lokale aktører med delvist forskellige mål og indsatser.

De to vidt forskellige arbejdsmetoder beskrives i projektet med begreberne ’kuratering’ og ’bricolage’, som i de senere år er blevet brugt af regionalforskere i analyser om grøn erhvervsudvikling. Frem for at give de to arbejdsmetoder karakterer fremhæver vi, at de begge indeholder relevante og brugbare elementer i fht. grøn erhvervsudvikling, men at deres værdi og relevans afhænger af den lokale kontekst og de lokale mål, forudsætninger og ressourcer. Opsummeret kan man sige, at kuratering egner sig bedst til stærkt koordineret, sektorspecifik teknologi-, infrastruktur- og netværksudvikling, mens bricolage er bedst egnet i fht. lokal forankret, tværsektoriel social og institutionel innovation.

‍

Behov for et systemperspektiv i klima-, erhvervs- og innovationspolitik

For øjeblikket adresseres CO2-reduktion i diverse nationale klima-, erhvervs- og innovationspolitiske tiltag som en primært teknologisk og økonomisk udfordring i specifikke sektorer (f.eks. landbrug, industri og transport) og ikke som led i en systemisk transformation af produktions- og forbrugsformer. F.eks. er Innovationsfondens fire såkaldte Innomissions (https://innovationsfonden.dk/da/p/innomissions), der støtter udvikling af løsninger på særlige miljø- og klimaproblemstillinger (”missioner”), målrettet særlige, afgrænsede sektorer, teknologier og materialestrømme.

Uanset vigtigheden af de afgrænsede problemstillinger og teknologiområder kunne det på sigt vise sig hensigtsmæssigt at både problemer og løsninger i den grønne omstilling i højere grad blev indsat i et systemisk perspektiv mhp. forandringer af de institutioner og strukturer, der er med til at opretholde klima- og bæredygtighedsmæssigt uholdbare produktions- og konsumptionsformer, dvs. forsynings- og transportinfrastrukturer, værdikæder, forretningsmodeller, kompetencestrukturer, forsknings- & uddannelsessystemer osv.

‍

Behov for geografisk dimension i national erhvervspolitik

Samtidig finder vi grund til at fremføre behovet for nye tilgange i den nationale grønne erhvervspolitik, der ikke ligesom eksisterende politikker og støtteordninger ensidigt fokuserer på udvikling af generiske, grønne produktionsløsninger, der kan skaleres, spredes og ibrugtages på tværs af geografiske kontekster.

Vores casestudier har vist, at kommuner og lokalsamfund har vidt forskellige fysisk-materielle, økonomiske, og sociale vilkår, muligheder og barrierer, og at både problemer og løsninger i den grønne omstilling afhænger af den stedlige kontekst. Vi finder derfor et behov for at nationale erhvervs- og innovationspolitiske støtteordninger kompletteres med nye typer af stedstilpassede tilgange og en geografisk dimension, der muliggør at man mere systematisk kan adressere lokale økonomiers særlige problemer og muligheder i den grønne omstilling.

‍

‍