Sundhed
Adgang til KRØS giver unikke muligheder for at lave fremskrivninger af udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft for sundheds- og plejepersonale i danske regioner og kommuner frem mod 2040.
Hvad er KRØS?
KRØS er en samfundsøkonomisk specialversion af SAM/K-LINE, og beskriver sundhed, velfærd og arbejdsmarkedsdynamikker i danske kommuner og regioner. Specialversionen er et analyseredskab til at overvåge og følge udviklingen af befolkningssundhed og velfærd i Danmark samt arbejdsmarkedsudviklingen for sundheds- og plejepersonale i regioner og kommuner.
Modelversionen beskriver og fremskriver sundheds- og velfærdssektoren i detaljer og kan derfor bidrage med at kvalificere og optimere beslutnings- og prioriteringsprocesser i sundhedssektoren gennem faktuel viden om faktorer af betydning for udbud og efterspørgsel samt kvalitet og lighed i sundhed.
Hvorfor KRØS?
Via KRØS sikres et validt datagrundlag for fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft med videnskabelig anerkendte metoder til fremskrivning, hvor der tages højde for udviklingen af befolkningssundhed og velfærd i Danmark samt arbejdsmarkedsudviklingen for sundheds- og plejepersonale i regioner og kommuner.
Modellen er videnskabeligt evalueret
SAM-K/LINE er i 2019 anerkendt af et internationalt Scientific Evaluation Board bestående af professorer inden for økonomiske modeller, sundhedsøkonomi m.v.
Hovedkonklusioner fra Scientific Evaluation Board bestående af indenlandske og udenlandske eksperter:
- “state of the art “
- “practically unsurpassed within Denmark”
- “more than suited, compared to competing Danish models, for doing forecasts, scenario analyses and impact assessments of the supply and demand for health care professionals.”
- “provides a level of detail that matches, and in most cases surpasses the detail of international models. “
- “still, as always, there is of course room for improvements of the existing model as well as room for more fundamental extensions."
Fakta
- SAM-K/LINE er den regionale pendant til ADAM og er et værktøj til regionaløkonomiske analyser og prognoser.
- Modellen dækker de 5 regioner og de 98 kommuner med en fremskrivningshorisont frem til 2040.
- Modellen trækker på en lang række nationale registre.
- SAM-K/LINE er i 2019 anerkendt af et international Scientific Evaluation Board. Boardet konkluderede, at modellen er ”state-of-the-art”, og at den i sin nuværende form er det bedste bud på en fremskrivning af efterspørgsel efter og udbud af sundhedsuddannet arbejdskraft i Danmark.
- KRØS og SAM-K/LINE driftes og vedligeholdes af Center for Regional- og Turismeforskning.
Væsentlige features i modellen
- Stock-flow model: påbegyndelse og afslutning af uddannelse fra Danmarks Statistik. Inkluderer 47 uddannelsesgrupper.
- Det individuelle forbrug: inddelt i praksis-, hospitals- og plejesektor.
- Beskæftigelse: antal i arbejde og antal arbejdstimer.
- Regional data: direkte link mellem behandlinger og medarbejdere.
- Data vedr. autorisationer ift. lægelige specialer.
- Jobtyper: hovedjob, bijob og udenlandske medarbejdere.
- Andre aggregeringer ift. uddannelse, for eksempel er de i alt 38 lægelige specialer aggregeret til 22, indenfor hvilke det er muligt at trække detaljerede data.
- *Efter højest gennemførte uddannelsesniveau.
Hvilke data anvendes i modellen?
Modelversionen anvender sundhedsdata, som indgår sammen med mange andre mikro- og makrodata.
For eksempel:
- Behandlinger: LPR/DRG, SSSY
- Befolkning: BEF, FODT, DOD, DSt-befolkningsfremskrivning
- Uddannelse: UDDA, AUT, speciallægeuddannelser
- Beskæftigelse: RAS, AMR, BFL, regioners organisationsdata
- Indkomst, forbrug: IND, TØBBE, Forbrugsundersøgelse, m.fl.
- Makrodata: KRNR, TA, ADAM-fremskrivning
Sundhedsregistre:
- Det Fælleskommunale Sygesikringssystem (DST SSSY, praksis data)
- DSt Ældredokumentationen (plejedata)
- SDSt Landspatientregistreret
- StPS Autorisationsregistreret
- HR & Lønsystemer for Region H
- DRG- og DAGS-grupperet data fra Landspatientregister
Modelversionen opdateres og udvides løbende
Vil du vide mere om sundhedsmodellen?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om sundhedsmodellen.