Medarbejdere

Anders Hedetoft

Chefkonsulent, Bornholm,forskning & analyse, ledelse, ph.d.

Regional økonomi, landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling.

Sådan beskriver Anders sit arbejde

“Jeg arbejder med regional økonomi, landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling med fokus på erhvervsfremme, iværksætteri, virksomhedssamarbejde og kompetenceudvikling.

Jeg har arbejdet med småvirksomheder og forretningsdrift i hele mit professionelle liv. På CRT kan jeg især godt lide at arbejde i krydsfeltet mellem erhvervs- og landdistriktsudvikling.  Jeg har det bedst med at arbejde så praksisnært som muligt, og det giver mig lidt af et ”kick”, når jeg kan se mit arbejde blive brugt i praksis. Jeg sætter pris på at være empirisk funderet og på at arbejde tæt sammen med praktikere af enhver slags.”

Seneste 3 projekter
2024 Netværk & lokalsamfund, Turisme

Kunsthåndværkernes ø – erhvervs- og stedsudvikling hånd i hånd

Maker’s Island indsatsen på Bornholm er et eksempel på en vellykket kombineret tilgang til erhvervs- og stedsudvikling. Her har en lang række aktører samarbejdet om et kollektivt løft af kunsthåndværket i forhold til international anerkendelse, øget indtjening, jobskabelse, uddannelse, tilflytning og kulturturisme. Succesen smitter af på lokale beslutningstageres syn på kunsthåndværk og dets potentiale som […]...

Rikke Brandt Broegaard, Anders Hedetoft
Arts & Crafts Association Bornholm (ACAB), Maker's Island sekretariatet
Læs mere
2023 Erhvervsanalyser, Netværk & lokalsamfund

Fiskeriets regionaløkonomiske betydning

CRT har på initiativ fra Fødevareministeriet opgjort den samfundsøkonomiske betydning af fiskeriet. Ved opstilling af fiskeriets direkte betydning er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks regionaliserede nationalregnskab samt regnskabsstatistikken for fiskeriets andel af engros- og detailhandel. For beregning af fiskeriets afledte betydning bruges CRT’s regionaløkonomiske model SAM-K/LINE ®. Projektets resultater indgår som del af materialet […]...

Anders Hedetoft, Jonathan Lindahl, Josias Lindahl
Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mere
2023, 2024 Netværk & lokalsamfund Boliger

Bopælspligt som planlægningsværktøj i landdistrikterne – en fugl på taget eller en gøgeunge i reden?

Bopælspligten er et særligt dansk planlægningsværktøj, der ikke tidligere har været systematisk undersøgt og belyst i landdistriktssammenhæng. Projektet ønsker at analysere effekter af den bølge af ophævelse af bopælspligten, som skyllede hen over Danmarks landdistriktskommuner efter finanskrisen. Ophævelse af bopælspligten skete som en reaktion på fraflytning og stigende liggetider ud fra en logik om, at […]...

Anders Hedetoft, Rikke Brandt Broegaard, Karin Topsø Larsen
Landdistriktspuljen (MBBL)
Læs mere
Seneste 3 udgivelser
Rikke Brandt Broegaard, Anders Hedetoft

Kunsthåndværkernes ø. Når erhvervs- og stedsudvikling går hånd i hånd

Rapporten formidler Maker’s Island indsatsen som et eksempel på hvordan erhvervs- og stedsudvikling kan kombineres i et landdistrikt. Det har ført til voksende beskæftigelse og indtjening indenfor kunsthåndværk. Kunsthåndværkets betydning, også for fx turismen, er blevet synliggjort, ligesom den har sat aftryk på øens branding og generelle attraktivitet, hvilket skaber jobs og værdi i turismesektoren.

Rikke Brandt Broegaard, Anders Hedetoft

Nicheerhverv som vækstmotor for beskæftigelse og branding i landdistrikter

OnePageren samler hovedresultater og anbefalinger fra rapporten ”Kunsthåndværkernes ø. Når erhvervs- og stedsudvikling går hånd i hånd”. Den viser, hvordan lokale kvaliteter og styrker kan udvikles, så der skabes jobs, og stedets attraktivitet samtidig øges.  Maker’s Island indsatsen på Bornholm er et eksempel på en vellykket erhvervs- og stedsudvikling

Anders Hedetoft, Jonathan Lindahl, Josias Lindahl

Fiskeriets regionaløkonomiske betydning

Formålet er at kortlægge den samlede fiskerisektors direkte og afledte betydning for produktionsværdi, værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu i forskellige områder af landet. På geografisk niveau er analysen i videst muligt omfang udarbejdet på landsdelsniveau. På brancheniveau er fiskerisektoren opdelt i fiskeri, fiskeindustri, engroshandel samt detailhandel. Endvidere er fiskeriets betydning for turismen estimeret.