Analyse af effekterne af tilskud til fragtprisnedsættelse til/fra Bornholm
Forfattere: Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen.Ved udgangen af 2015 besluttede Trafikkontaktrådet for trafikbetjeningen af Bornholm at iværksætte en analyse af effekterne af godstakstnedsættelsen. Analysen koncentreres om de direkte virkninger på kort sigt:
- Har der været effekt på den samlede fragtmængde?
- Hvordan er nedsættelsen fordelt mellem købere og sælgere af fragtydelser?
- Hvorledes er nedsættelsen blevet fordelt mellem store og små virksomheder?
Der blev effektueret en markant nedsættelse af Færgens listepriser på lastbiler og trailere på ruterne R-K og R-Y pr. 1. juni 2015. For de 7 måneder i 2015 lød bevillingen på knapt 24 mio. kr. til takstnedsættelser. I 2016 er bevillingen på 40 mio. kr. Bevillingen pristalsreguleres i årene derefter.Formålet med denne analyse er at afdække, hvilke grupper af aktører på og uden for Bornholm, som har fået andel i dette tilskud. Vi har valgt en tilgang, hvor vi udvikler indikatorer på betydningen af fragtprisnedsættelsen på baggrund af en kombination af kvalitative og kvantitative data.Se bilag til rapporten under "Mere fra projektet" nederst på siden.
Eksperterne bag
Chief Consultant