Landbruget og lokale værdikæder – hvordan bidrager nye ejerskabsformer og forretningsmodeller i landbruget til landsbyernes trivsel?

Et nyt litteraturstudium fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) bekræfter, at der er en ny tendens til øget fjerneje og nye investeringsformer i landbruget i hele Europa. Flere internationale forskere vurderer, at tendensen kan få stor betydning for lokalområders udvikling, men der mangler undersøgelser på området. Hverken på nationalt eller EU-plan er der et overblik over udviklingen og dens lokale effekter.

Litteraturstudiet viser, at der er en øget koncentration af ejerskabet til landbrugsjorden i hele Europa. Fra at eje jorden for at dyrke den, bliver det mere hyppigt at eje jorden eller være med-investor i den som investering. Landbrugsjorden er blevet ”finansgjort” på den måde, at investeringer i jord i højere grad foretages ud fra finansielle motiver og forventninger.

Det er et radikalt brud med den måde, som landbrug og ejerskabet til landbrugsjorden har været organiseret i Danmark i århundreder, hvor der traditionelt har været en tilknytning til og et engagement i et sted – ofte gennem generationer.

Fra EU’s organer er der i de senere år kommet adskillige betænkninger og rapporter, der påpeger farerne ved den igangværende udvikling. Hvad de ændrede ejerformer betyder for lokalsamfundet, er et emne, der er meget lidt forskning i, selv om flere forskere udtrykker bekymring over udviklingen set i et landdistriktsperspektiv.

Seniorforsker på CRT, Rikke Brandt Broegaard, der leder studiet, forklarer:

• Den internationale forskning taler om nye ejerformer og investeringsrationaler bag de jordhandler, der sker nu, i forhold til tidligere. Der kommer på den ene side nye penge til landbruget, på den anden side observerer eksperter også, at et fjernejerskab kan være ”stedsblindt”. Andre gange er investeringen i jord netop med til at øge engagementet i stedet. Men samlet set, ved vi alt for lidt om emnet og betydningen for landdistrikterne.

Litteraturstudiet viser, at der i hele Europa er skabt muligheder for store forandringer, når det gælder ejerskabsstrukturer og ejerformer i landbruget. Der sker allerede store forandringer i disse år. Hvor store vides ikke rigtig, for hverken i Danmark eller Europa har man et register eller en instans, der følger udviklingen. Det manglende overblik vanskeliggør også muligheden for forskerne til at undersøge, om forandringerne betyder noget for trivsel og dynamikker på landet.

Yderligere forskning i ejerformers betydning for lokalsamfundet

Det overordnede spørgsmål for næste fase af CRTs undersøgelse vil være, hvordan nye ejerformer, ejerkredse og investeringsrationaler i landbruget påvirker det nærliggende lokalsamfunds trivsel gennem dynamiske effekter indenfor økonomi, sammenhængskraft og attraktivitet. Rikke Brandt Broegaard fortæller, at CRT derfor vil afdække et spektrum af ejerskabstyper og investeringsrationaler gennem 5 eksplorative casestudier.

Forskningsprojektet ”Landbrug og lokale værdikæder”, som litteraturstudiet er en del af, er støttet af Erhvervsministeriets Landdistriktspulje. Seniorkonsulent Anders Hedetoft, CRT, og post.doc. Rasmus Blædel Larsen deltager også i projektet.

Links til case notater:Case notat Danmarks Økologiske Jordbrugsfond_Kværs_R B BroegaardCase notat_AP-Pension_Jystrup_R Blædel LarsenCase notat_Imarksætteri_Bornholm_R B BroegaardCase notat_Terra Estate Danica_Ferup_R B BroegaardCase notat_udenlandsk inst investor_Fanefjord_RB BroegaardCase notat_Yduns Have_SamsØkologisk_R Blædel Larsen