CRT undersøger Bornholm: Stigende deltidsbrug af boliger – en udvikling, der ændrer landsbylivet
Af Karin Topsø Larsen, seniorforsker CRT, Rikke Brandt Broegaard, seniorforsker CRT og Anders Hedetoft, chefkonsulent CRT.
På CRT er vi i øjeblikket i gang med et projekt, hvor vi har fokus på udbredelsen af deltidsbenyttelse af boliger i landets landkommuner, og hvilke redskaber kommuner kan tage i brug for at regulere anvendelsen af vores boliger.
Resultaterne, hvor vi går tæt på de 31 danskelandkommuner, bliver offentliggjort først i 2025. På vores videnscafé hos CRT den 13. november præsenterede vi nogle af de foreløbige resultater, og i dette indlæg ser vi nærmere på situationen på Bornholm.
Bornholm står nemlig midt i en markant udvikling, hvor huse opkøbes som fleksboliger, og helårsområder transformeres til blandede boligområder med både fastboende og deltidsbeboere. Det er en udvikling, som mange andre landkommuner også oplever, og som giver en række udfordringer.
Efter finanskrisen blev mange landkommuner, herunder Bornholm, ramt af tomme huse, som stod tilbage, da folk flyttede til byerne. I 2013 blev boligreguleringsloven liberaliseret, og Bornholm fulgte trop ved at ophæve bopælspligten uden for otte udvalgte byer. Målet var klart: At skabe mere liv i de forladte huse ved at give plads til deltidsbeboelse. Det er en beslutning, der har sat tydelige spor.
Eksplosion i antallet af ubeboede boliger
Bornholm har oplevet en bemærkelsesværdig stigning i antallet af boliger, der officielt står som ubeboede - fra 1.477 i 2010 til 2.807 ved indgangen til 2024. Det er en vækst på hele 90%, hvilket placerer Bornholm som en af de kommuner i Danmark med den mest markante udvikling på dette område. Med undtagelse af den mindre ø-kommune Fanø, hvor stigningen er svimlende 380%, ligger Bornholm i førerfelstet blandt større landkommuner.
Fra helårsbolig til deltidsbeboelse
Analyser fra CRT viser, at omkring halvdelen af Bornholms ubeboede boliger reelt bliver brugt som deltidsboliger. Det svarer til, at 1.400 - 1.500 boliger på øen nu anvendes til fritidsformål. Samtidig viser tallene at der er langt flere deltidsbeboede boliger end de 571 fleksboligtilladelser, Bornholm har udstedt siden 2019.
Bornholm har været foregangskommune på dette område i de senere år, men tallene afslører, at mange boligejere slet ikke søger fleksbolig tilladelse, før de ændrer brugen af deres bolig. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt reglerne er effektive nok til at sikre en reguleret udvikling.
Turisme og lokale dilemmaer
Den stigende brug af helårsboliger som deltidsboliger, har uden tvivl hjulpet med at løse udfordringen med tomme huse. Men udviklingen har også en bagside. I kystnære områder, hvor køberne ofte er købestærke turister, risikerer deltidsbeboerne at presse lokale, potentielle tilflyttere ud af boligmarkedet. Resultatet? Kystbyer, der ikke alene tømmes for liv store dele af året, men som også bliver investeringsobjekter.
Samtidig er det ikke alle, der synes det er et problem. Nogle fastboende glæder sig over de stigende boligpriser, som kan være en gevinst for dem selv. Men udviklingen udfordrer den klassiske opdeling mellem sommerhusområder og helårsboligområder og skaber nye typer landsbysamfund, som er en blanding mellem helårs- og deltidsbeboere. Det skaber nogle nye sociale dynamikker.
Har vi de rette værktøjer?
Med den stigende brug af fleksboliger står Bornholm og resten af Danmark over for et centralt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at udviklingen foregår på en balanceret og bæredygtig måde? Flere kommuner eksperimenterer med fleksible regler, hvor der sættes et maksimum for antallet af fleksboligtilladelser på bestemte veje eller boligkvarterer. Men om dette kan forenes med Planloven, er endnu uafklaret.
Bornholmstransformation fra tomme huse til udbredt deltidsbeboelse er et eksempel på, hvordan boligbrug er under forandring i landdistrikterne. Men spørgsmålet er, om vi kan finde den rette balance mellem turisme, lokale udviklingsbehov og langsigtet planlægning.
Læs mere om projektet her:
