Erhverv & Arbejdsmarked

Erhvervs- og arbejdsmarkedsversionen benyttes til at beskrive og fremskrive branchernes økonomiske betydning samt udviklingen på arbejdsmarkederne på kommunalt plan.

Hvad er Erhvervs- og Arbejdsmarkedsversionen?

Erhvervs- og arbejdsmarkedsversionen er en samfundsøkonomisk specialversion af SAM-K/LINE, der beskriver de samfundsøkonomiske effekter af branchernes erhvervsaktiviteter i danske kommuner.

Det er et analyseredskab for relevante myndigheder og organisationer, som vil overvåge og planlægge kompetence- og vidensudvikling, der kan sikre balance på fremtidens arbejdsmarked i Danmark. Det er et værktøj for brancheforeninger og større organisationer, der ønsker at påvise effekten af lokale investeringer eller erhvervsaktiviteter.

Versionens resultater udgør grundlaget for en lang række samfundsøkonomiske analyser (fremhævede publikationer nederst).

Hvorfor Erhvervs- og Arbejdsmarkedsversionen?

Økonomiske fremskrivninger er i sagens natur behæftet med usikkerhed, men trods usikkerhed giver modelversionen:

  • Det bedste bud på udbuddet og efterspørgslen af uddannelse og kompetencer på fremtidsarbejdsmarkeder – betinget af den forventning, vi har i dag til udviklingen, befolkningsfremskrivning og en teoretisk modellering af økonomiens funktionsmåde.
  • En vurdering af, hvilken betydning udvalgte elementer i fremskrivningen har. Følsomheds- eller scenarieanalyser belyser dette ved successivt at ændre forudsætninger og/eller beregninger i modellen, dels på efterspørgsels- og på udbudssiden .
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsversionen er et unikt værktøj indenfor Regional udvikling

Der er flere årsager til, at modelversionen er unik i en dansk og international kontekst:

  • Den er udviklet og forbedret gennem mange års samarbejde med de danske regioner.
  • Den tager højde for antagelserne i den makroøkonomiske udvikling i Danmark og anvender ADAM (Annual Danish Aggregate Model) til at afdække makroøkonomiske tendenser og prisændringer.
  • På lokalt (kommunalt/regionalt) plan fremskrives på basis af tendenser i efterspørgslen af uddannelse og kompetencer i forskellige brancher. Fremtidsudbuddet af uddannelser defineres ud fra sammensætningen af den lokale demografiske udvikling og personers uddannelsesfrekvenser (med ”stock-flow”-metode) i de interne og tværkommunale befolkningsmønstre.
  • SAM-K/LINE som model er i 2019 anerkendt af et international Scientific Evaluation Board bestående af professorer inden for økonomiske modeller, sundhedsøkonomi m.v.

Fakta

  • SAM-K/LINE er den regionale pendant til ADAM og er et værktøj til regionaløkonomiske analyser og prognoser.
  • Modellen dækker de 5 regioner, 16 destinationer og 98 kommuner med en fremskrivningshorisont frem til 2040.
  • Modellen trækker på en lang række nationale registre.
  • SAM-K/LINE er i 2019 anerkendt af et international Scientific Evaluation Board. Boardet konkluderede, at modellen er ”state-of-the-art”.
  • SAM-K/LINE idriftes og vedligeholdes af Center for Regional Turismeforskning.

Væsentlige features i versionen

  • Årlige analyser af fremtidens arbejdsmarkeder i danske kommuner.
  • Overvågning af balanceudviklingen mellem udbud og efterspørgsel for uddannelser og kompetencer.
  • Udførelse af forskellige scenarier med konkrete problemstillinger med forskellige forudsætninger.
  • Udvikling af specialversioner med særlige fokusområder for lokale relevante problemstillinger.
  • Udførelse af forskellige videnskabelige og anvendelsesorienterede studier, publikationer, konferenceudgivelser m.m.

Hvilke data anvendes i modelversionen?

Versionen anvender en række mikro- og makrodata.

Befolkning:
  • Befolkningsudvikling: Der benyttes bl.a. registret BEF til at indlæse data i modellen om befolkningens bopælskommune, køn, alder med mere.
  • Uddannelse: Registret UDDA bruges til at tilføje detaljeret oplysninger om uddannelsesniveau.

Beskæftigelse og Indkomst:
  • Beskæftigelse: Registrene RAS, AMR og BFL benyttes til at give et detaljeret indblik i beskæftigelsen fordelt på bopælskommune, arbejdsstedskommune for både lønmodtagere og selvstændige.
  • Indkomst og forbrug: Der findes på nuværende tidspunkt ikke officielle statistiker for fordelingen af forbrugsgoder på kommunalt niveau. Derfor estimeres det i modellen ud fra blandt andet registret IND, som indeholder registerbaseret indkomstdata og Forbrugsundersøgelsen, der kan benyttes til at estimere forbrugsandele på kommuneniveau.

Nationale data:
  • Nationalregnskabsdata: Versionen benytter desuden Kommunal Regionalt Nationalregnskabsdata (KRNR) fra DST, som er essentielt i forhold til at kommunalfordele effekten af turismen. Samtidig modtager vi også Tilgang/Anvendelses-data (TA), som er de mest detaljerede nationalregnskabsdata, og som er essentielle i modellen til at udregne, hvilke brancher der påvirkes af turisternes forbrug.
  • ADAM-fremskrivning: Da TA-data først bliver udgivet i forbindelse med det endelige nationalregnskab, som er cirka 2,5 år efter udløbet af referenceåret, skal TA-data fremskrives. Her bruges bl.a. ADAM-fremskrivningsdata.
Kan vi hjælpe dig med data og eller analyser?
CRTs eksperter

At CRT, we have been researching regional development for more than 30 years, and our team represents a wide range of specialized competencies.