Forskningstemaer

CRT's forskning har fokus på regionale og lokale udviklingstendenser og vilkår, ofte ud fra et yderområdeperspektiv.

Gennem 30 års forskning har der tegnet sig nogle tydelige videnstemaer:

  • Erhvervsudvikling inden for sektorer med stor betydning for yderområder: turisme, kunsthåndværk, landbrug, håndværk og industri.
  • Steders ressourcer: virksomheder, arbejdskraft, uddannelse, unge, civilsamfundets engagement, natur og landskaber samt hvordan innovation og viden bevæger sig ind og ud af steder.
  • Vi har desuden ofte et særligt blik for betydningen af mobilitet og translokale forbindelser for steders udvikling.

Lokal og regional transition

Vi er i gang med at opbygge et fælles fagligt felt med fokus på grøn transition set i et stedsperspektiv.

Vi er optaget af, hvordan "små steder" påvirkes af og kan påvirke "store forandringer", for eksempel omlægning til vedvarende energiformer, udvikling af bæredygtige produktions- og forbrugsformer samt nye teknologier og deres samfundsmæssige kontekster.

Vi har særligt fokus på de sociale og erhvervsmæssige aspekter af transitionsprocesser. For eksempel små kommuners kapacitet til at koordinere lokale omstillingsprocesser og det lokale erhvervslivs kapacitet til at skabe nye grønne udviklingsstier. Eller hvordan små samfund sikrer inkluderende borgerprocesser alt imens de selv søger indflydelse på egen udvikling blandt store aktører.

Turisme

Turismeforskning har altid fyldt meget på CRT, og vi har gennem årene opbygget viden indenfor forskellige felter.

Der er tætte forbindelser mellem vores forskning, analyse og turismemodelarbejde.

Vores viden omhandler:

  • Turismens natur samt betydning for erhverv og befolkningsudvikling
  • Turismeøkonomi og turismens arbejdsmarkeder
  • Cirkulær økonomi og turismens transformative potentialer
  • Rekreative og outdoorturismeaspekter og stedsudvikling

Stedsudvikling set i et translokalt perspektiv

Også inden for dette felt har vi gennem årene arbejdet med flere perspektiver der belyser og forstår steder som kendetegnet af de forbindelser de har udadtil og indadtil.

Vores forskning indenfor de forskellige områder har ofte et policy-perspektiv.

Vores forskning omhandler for eksempel:

  • Trans- og multilokale befolkningsbevægelser, deltidsbefolkninger og deres engagement i lokalområder
  • Trans- og multilokale vidensprocesser og hvordan de knyttes til steders innovationsvilkår
  • Unges livstransitioner med fokus på mobilitet og uddannelse

Har din organisation behov for analyser, statistik eller data?
CRTs eksperter

At CRT, we have been researching regional development for more than 30 years, and our team represents a wide range of specialized competencies.