CRT Videnscafe, Blåt købmandsskab og grønt sømandsskab

Blåt købmandsskab og grønt sømandsskab

Gå til nyhedsoversigten

Blåt købmandsskab og grønt sømandsskab

Af Anne Thomas, direktør CRT

Denne Videnscafé blev arrangeret i samarbejde med Seaplanspace, et projekt finansieret af Interreg South Baltic.

Teknologi og forretningstendenser er i rivende udvikling, også når det drejer sig om forretning på havet. Og det er ikke kun transportindustrien, der styrer udviklingen. Sømandskab og Købmandskab var på tapetet i denne omgang af vores Videnscafé, da Mikkel Navarro Hansen, CEO Maritime Development Center og Lone Reppien Thomsen, Project Manager og leder af Bornholms Maritime Udviklingscenter var forbi med to meget spændende oplæg.

Og det kunne ikke undgå også at handle om bæredygtighed: I den grønne omstilling fylder transporten meget.

Fragt af både mennesker og varer sker på mange måder. Til fods, via drone, via skib eller fly, og via lastbil eller tog – forskellige måder eller modaliteter som man kalder det. Vi får hele tiden mere effektivt udstyr. Og diskussionen omkring den bedste og grønneste løsning er ikke helt simpel. Vi kender toget som en grønnere løsning end lastbilen. Men skal man fragte varer over land tilbyder lastbilen i dag en fleksibilitet som toget ikke helt kan konkurrere med. Og de transportformer der i dag er de meste energieffektive behøver ikke være det i morgen. 

Et skib har en levealder på 30 år. Så udskiftningen af materiel er en langsigtet affære. Det samme ser vi i forbindelse med togfarten, hvor der er store infrastruktur investeringer i jernbaner etc. Lastbilerne bliver til gengæld i hastig fart mere energieffektive.

Hele følgeindustrien omkring nyt effektivt udstyr både til selve fragten men også til omlastning og sikkerhed er enorm. Også her ser vi at IT er en stor del af innovationen. Internet of Things, satellitter, automatisering osv.

Teknologi og forretningstendenser er altså i rivende udvikling, også når det drejer sig om forretning på havet. Og det er ikke kun transportindustrien der styrer udviklingen. Tag et eksempel som 3D print. Kan man printe møtrikken selv i stedet for at importere den fra Kina, så vil det have indflydelse på transportsektoren.

Sømandsskab og købmansdskab strækker sig derfor over mange discipliner.

På den ene side har vi altså en enorm innovation, på den anden side har vi nogle systemer som kræver tid at omstille. Og transportselskaberne er dybt afhængige af en infrastruktur, der strækker sig over hele verden, og som det har taget lang tid at bygge op.

Et eksempel er når man overvejer hvor den tilgængelige grønne energi bruges bedst. Det grønne brændstof til store maskiner som skibe, fly og lastbiler er nemlig indtil videre sparsom. At skifte fra benzin til el-bil kan give tanker om hvor lange ture man har brug for at køre, om der er ladestandere nok, og om man nu kan sælge bilen igen til en god pris. De samme overvejelser gælder i stor skala på globalt plan i transportsektoren.

Og hvem er det der træffer disse beslutninger?

Det er interessant i hele dette innovative univers at ejerskabet på de store værdier også er under udvikling. Som vi kender det når vores færden er kendt af de store techgiganter via vores mobiltelefoner, så har det betydning i det maritime om det er skibets ejer, der har styr på hvilke containere han sejler med, eller om det er producenten af udstyret, der har adgang til online data – og dermed den værdifulde fragtviden.

Der er altså mange interesser i spil, når man vil drive grønt købmandskab i det blå erhverv. 

NYHEDS- BREV

Bliv opdateret

Videns café

Fire gange årligt afholder vi en videnscafé hvor særligt inviterede oplægsholdere formidler deres viden.

Kommende videnscaféer

2024

Læs mere