København

CRT reflekterer: De danske erhvervsfremmemidler ender i hovedstadsområdet

Gå til nyhedsoversigten

CRT reflekterer: De danske erhvervsfremmemidler ender i hovedstadsområdet

En ny undersøgelse peger på, at midlerne fremover i større udstrækning bør fordeles via stedsbundne ordninger, så virksomheder i landdistrikterne får en fair chance for at få andel i midlerne

Af Anders Hedetoft, chefkonsulent, CRT

Konsulenter fra Pluss Leadership og forskere fra Syddansk Universitet har gennemført et interessant eksplorativ analyse ”Regional fordeling af erhvervsfremmemidler..”, hvor de bl.a. påpeger, at den stedsneutrale danske erhvervsfremmestrategi i praksis er med til at forstærke de allerede eksisterende regionale ubalancer. Erhvervsstøttemidler i Danmark fordeles nemlig på en måde, så de regioner, der har flest innovative og voksende virksomheder, også får den største andel af midlerne. Dermed forstærkes eksisterende regionale ubalancer.

Midler til erhvervsudvikling og innovation kan i princippet fordeles på to forskellige måder. De kan gives til de stærkeste ansøgere, uanset hvor i landet disse er lokaliseret. Det kan kaldes ”stedneutrale erhvervsstøtteordninger”, og dem er der flest af i Danmark. Alternativt kan midlerne fordeles, så der eksempelvis tages hensyn til områder, der ikke oplever samme vækst som resten af landet, eller hvor andelen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er højere. Det kan kaldes stedbundne erhvervsstøtteordninger.

Stedsneutrale ordninger

Langt de fleste erhvervsstøtteordninger i Danmark, herunder næsten alle de, der er registreret i InnovationDanmark-databasen, kan betegnes som stedsneutrale. For alle disse ordninger tegner undersøgelsen et klart mønster: At virksomheder fra Region Hovedstaden er overrepræsenterede. Det gælder, når der ses på andelen af virksomheder, der modtager tilskud, og det gælder især, når der ses på andelen af midler, der tilgår disse virksomheder.

Undersøgelsen har bl.a. set på alle ordningerne i InnovationDanmark-databasen i perioden 1998 til 2018. Her viste det sig, at 38 procent af tilsagnene er gået til virksomheder i Region Hovedstaden, til trods for at det kun er cirka 31 procent af de danske virksomheder, der gennemsnitligt set har været beliggende i denne region. Også når man ser på den regionale fordeling af de tildelte midler eksisterer en stor regional asymmetri. Således er mellem 60 % og 74 % af de tildelte midler givet til virksomheder i Region Hovedstaden.

Stedbundne ordninger

I modsætning til de stedsneutrale erhvervsstøtteordninger kan de europæiske strukturfonde betragtes som en stedbunden erhvervsstøtteordning. Midlerne herfra er historisk set blevet givet til regionerne efter en fordelingsnøgle, som blandt andet tager hensyn til andelen af yderområder og andelen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Mønstret for denne erhvervsstøtteordning er da også væsentligt anderledes end mønstret for de stedneutrale ordninger. Således udgør virksomheder fra Region Hovedstaden kun cirka 14 procent af det samlede antal virksomheder involveret i strukturfondsprojekter i perioden 2014 til 2018, hvilket er væsentligt lavere end regionens andel af den samlede virksomhedspopulation i samme periode.

Er de stedsneutrale ordninger i virkeligheden stedsneutrale?

Når man ser på tværs af de stedsneutrale og de stedbundne erhvervsstøtteordninger, tegner der sig dog et billede af en koncentration af erhvervsstøttemidler hos hovedstadsregionens virksomheder. En mulig årsag kan være, at erhvervsstøtteordningerne i stigende grad er rettet mod højteknologiske, innovationstunge og internationaliseringsparate virksomheder. En anden årsag kunne være, at virksomheder i Region Hovedstaden har bedre adgang til aktører, som kan understøtte projektudvikling i ansøgningsprocessen, for eksempel universiteter og konsulenthuse, end virksomheder i de øvrige regioner.

Der er således noget der tyder på, at en stedsneutral erhvervsfremmestrategi formentlig vil have den utilsigtede effekt, at regioner, som har opbygget en stærk ansøgningskapacitet og vidensbase, favoriseres på bekostning af regioner med en svagere ansøgningskapacitet og vidensbase. De stedsneutrale erhvervsfremmestrategier bidrager således til at forstærke regionale ubalancer og alligevel ender som stedbundne al den stund, at ansøgningskapaciteten og vidensbaserne i sig selv er ulige fordelt mellem de danske regioner.

For at give landdistrikternes virksomheder en fair chance for at få andel i de danske erhvervsfremmemidler tyder det således på, at en større del af del af midlerne i fremtiden bør fordeles via stedbundne ordninger.

Link til den bagvedliggende analyse: https://pluss.dk/wp-content/uploads/2020/12/Regional-fordeling-af-erhvervsfremmemidler.pdf

NYHEDS- BREV

Bliv opdateret

Videns café

Fire gange årligt afholder vi en videnscafé hvor særligt inviterede oplægsholdere formidler deres viden.

Kommende videnscaféer

2022

Læs mere