Seminarforløb på Bornholm
Tilmeld dig et eller flere af de 8 seminarer ved at skrive til Lene Havtorn Larsen på seaplanspacebornholm@crt.dk.
Se programmet for seminarforløbet i Nexø
Seminarforløb i Køge
Tilmeld dig et eller flere af de 8 seminarer ved at skrive til Lene Havtorn Larsen på seaplanspacekoege@crt.dk.
Se programmet for seminarforløbet i Køge
Bliv godt klædt på til at arbejde med Danmarks nye havplan, når Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med Aalborg Universitet udbyder en seminarrække med særlig fokus på Østersøen for alle med interesse i havplanlægning.
Ledende forskere og nationale havplanlæggere fortæller om den kommende havplan, om interessentinddragelse og om planlægningsprocesser. Der undervises i Østersøen som hav – dets økosystemer, dets ressourcer, erhvervsmuligheder, politiske aftaler i regionen, om forskellige slags interessenter og allerede eksisterende brugsaftaler og samarbejdsflader. På seminarrækken arbejder vi også med cases, hvor der er særligt fokus på Det Blå Danmark i Østersøen, fiskeriet og akvakultur samt turisme og kulturarv på og langs Østersøen.
Dette er en unik mulighed for at høre, hvad der foregår i og omkring Østersøen, dens potentialer og udfordringer, og om hvordan den kommende havplan vil og kan påvirke dens udvikling.
Oplægsholderne er primært eksterne eksperter – forskere og andre, der arbejder med havplanlægning på nationalt og internationalt niveau. Der vil også altid være en moderator og facilitator fra AAU eller CRT til stede.