Nuancerede og stedsspecifikke tilgange er nødvendige for at sikre arbejdskraft i yderområder

Gå til nyhedsoversigten

Nuancerede og stedsspecifikke tilgange er nødvendige for at sikre arbejdskraft i yderområder

Af Karin Topsø Larsen, seniorforsker i CRT

Disse år er præget af vægtige omstruktureringer på arbejdsmarkederne, hvor særligt arbejdskraftmæssige ubalancer – overudbud og mangel – på specifikke typer af arbejdskraft er tydelige, og kan have betydning for steders udviklingsvilkår, herunder landdistrikterne.

På CRT er vi ved at lægge sidste hånd på en eksplorativ undersøgelse af, hvordan landdistrikterne står i forhold til at sikre sig kvalificeret arbejdskraft. Hvilke faggrupper er der særlig mangel på hvor? Hvilke jobsøgende kan man tiltrække hvor og hvornår? Er der forskel på tiltrækningskraften fra sted til sted, fra virksomhed til virksomhed?

At en undersøgelse er eksplorativ betyder, at vi undersøger et bredt felt nærmere, og finder frem til hvor de største problemstillinger ligger, og hvor det er vigtigst at igangsætte nye, mere specificerede undersøgelser, der kan give mere konkrete svar. Vi har p.t. en omfattende bruttoliste af resultater. Den vil vi arbejde videre med at kvalificere. Og i løbet af 2023 vi vil præsentere både resultater og videre undersøgelser.

Som en appetitvækker kan vi her løfte sløret for nogle af de mest centrale elementer. Er du interesseret i at høre mere, kan det ske på et webinar vi afholder 1. marts 2023.

  • Klyngede, erhvervsspecialiserede industrivirksomheder i landdistrikternes provinsbyer er én ting. Små- og mellemstore virksomheder i de danske yderområder er noget andet. Og de påkalder sig hver sine indsatser.
  • De små og mellemstore virksomheder må arbejde håndholdt og er afhængig af relationer for at sikre sig den rette arbejdskraft med videregående uddannelser og specialiseret viden. De små virksomheder søger ikke mange nye medarbejdere på videregående niveau, og netop derfor oplever de ikke så store udfordringer. Indsatsen er meget håndholdt og relationsbåret.
  • Et job i provinsen er måske en attraktiv måde at kickstarte en karriere som nyuddannet akademiker. Nogle virksomheder har gode erfaringer med at ansætte relativt nyuddannede akademikere med generalist-kompetencer. Gruppen er meget mobil og villig til enten at pendle langt eller tilflytte et yderområde i nogle år.
  • Mangel på faglærte rammer landdistrikterne hårdt. Vores undersøgelse viser tillige:
    • Faglærte er stabil arbejdskraft. At de faglærtes jobmobilitet og geografiske mobilitet er relativt lavere end de med en videregående uddannelse.
    • Lærepladsen er en god rekrutteringsvej.
    • Flere af de mindre fag er hårdt trængte. Det kan være svært at være en af de større industrivirksomheder tilbage i et fag, der bliver mindre og mindre. Faget er relativt ukendt blandt de unge, og er samtidig for lille til at være rentabelt at udbyde for erhvervsskolerne.
    • Upopulære arbejdsforhold udfordrer nogle af de store fag, der betyder meget for landdistrikterne, blandt andet turisme og landbrug.

  • De ufaglærte spiller en vigtig rolle på landdistrikternes arbejdsmarkeder. De seneste år har der været meget fokus på manglen på faglærte, men i yderområderne spiller de ufaglærte vigtige roller. Det gælder både som specialiseret arbejdskraft i industrien og som fleksibel arbejdskraft i landbruget og i turismesektoren. Udenlandsk arbejdskraft er en del af løsningen, men området præges af tilfældig rekruttering og høj mobilitet.   
  • Ledelse, ledelse, ledelse. Et centralt resultat for undersøgelsen handler om virksomhedsledelsens tilgang til ledelse. De virksomheder, der havde færrest rekrutteringsudfordringer, havde samtidig de ledere, der arbejdede meget bevidst med anerkendende ledelse; som opfattede medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource; og som var villig til at skabe fleksible arbejdsrammer for den rette arbejdskraft.
  • Hvad kan et brand? Meget af rekrutteringen handler om tiltrækningskraft – til et fag, en virksomhed eller et sted. Nogle vil flytte eller pendle langt for det rette job, nogle virksomheder har et stærkt brand og kan tiltrække arbejdskraft i konkurrence mod sidemanden, og nogle yderområder er populære, tiltrækkende steder, hvor arbejdskraften gerne vil hen. Fælles for disse `brands´ er, at de udgør modfortællinger til de store trends, og spørgsmålet er om deres tiltrækningskraft er stærk nok til at udfordre de overordnede trends – urbanisering, de store populære uddannelsesretninger og de store globale virksomheder med kendte navne.

NYHEDS- BREV

Bliv opdateret

Videns café

Fire gange årligt afholder vi en videnscafé hvor særligt inviterede oplægsholdere formidler deres viden.

Kommende videnscaféer

2022

Læs mere