Gå til nyhedsoversigten

Analyse: Stor variation i landdistriktsindsatser

Kommunernes arbejde med landdistrikterne gribes meget forskelligt an og økonomisk prioriteres ujævnt. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT).

Vækst og gode levevilkår i landdistrikterne passer ikke ind i de traditionelle kommunale kerneopgaver. Kommunernes indsats for landdistrikterne er i høj grad en ’kan-opgave’. Ligesom hovedparten af landdistriktsområdet i øvrigt, er den ikke særskilt lovhjemlet fra statslig side. Det har den konsekvens, at kommunerne griber opgaven an på meget forskellige måder og med en stor variation i fokusområder og økonomi. Samtidig er der risiko for, at indsatsen bliver nedprioriteret som følge af varetagelse af ’skal-opgaver’.

CRT peger på, at en løsning på denne udfordring kunne være, at staten etablerer hjemmel til indsatsen, måske som led i en større landdistriktslov.

Undersøgelsen baserer sig på interviews med 41 landdistriktskoordinatorer i land- og yderkommuner i Danmark og giver et godt indblik i det arbejde, kommunerne udfører. Den viser også en række udfordringer:

Afhængig af ekstern fundraising
En stor del af landdistriktsindsatsen er afhængig af ekstern fundraising og af bidrag fra private fonde. Det forringer kommunens mulighed for at sætte rammerne for udviklingen, og det gør også, at der er mindre lokal og kommunal indflydelse på de initiativer, der sættes i gang (hvor projektindholdet i stor udstrækning defineres af de eksterne bidragydere). Når den kommunale landdistriktsindsats er afhængig af eksterne fonde, kan indsatsen komme til at virke noget projektpræget.

Manglende fokus på erhvervsudvikling
I den nationale landdistriktsindsats har man de senere år skiftet fokus fra bosætning og trivsel i landsbyerne til at se mere på erhvervsudvikling og økonomiske aktiviteter udenfor de største byer. Det skifte støtter forskere i landdistrikter op om, men undersøgelsen viser, at den kommunale landdistriktsindsats kun i begrænset omfang har fulgt trop i forhold til det ændrede fokus.

Undersøgelsens hovedbudskaber

1. Kommunerne kan i højere grad vægte erhvervsvinklen i den kommunale landdistriktsindsats.
   Formålet med at prioritere erhvervsvinklen er at skabe lokal aktivitet og lokale beskæftigelsesmuligheder for på den måde at understøtte de gode levevilkår i landdistrikterne. På baggrund af bidrag fra de landdistriktsansvarlige i kommunerne har CRT opstillet en række forslag til, hvordan det kan gøres i praksis.
2. Kommunerne kan understøtte borgerinvolvering.
   Forskning viser, at hvis borgerne bliver støttet og uddannet til at arbejde med landdistriktsudvikling, og hvis de får mulighed for at organisere sig lokalt, så er det et vigtigt parameter for en succesfuld lokal udviklingsproces. Det viser sig at være meget effektfuldt, hvis kommunerne er mere proaktive og bruger udviklingsplaner som et redskab til at dygtiggøre og organisere lokale borgere. Derfor anbefaler CRT, at kommunerne lægger større vægt på dette.
3. Kommunerne kan genoverveje organiseringen af deres landdistriktsindsats.
   Den praktiske landdistriktsindsats er i høj grad tværfaglig, men af praktiske årsager er indsatsen typisk forankret i en enkelt af kommunens afdelinger/forvaltninger. Den organisatoriske placering kan have stor betydning for det fokus, som indsatsen får. På baggrund af bidrag fra de landdistriktsansvarlige har CRT opstillet en række forslag til, hvordan denne udfordring kan løses.   

De konkrete anbefalinger kan ses i projektets slutrapport:

https://crt.dk/wp-content/uploads/2020CRT_Kommunernes_Landdistrikstindsats_hovedrapport.pdf

Undersøgelsen er gennemført af Center for Regional- og Turismeforskning i et samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og Kommunernes Landsforening. Undersøgelsen har haft fokus på landdistriktsindsatsen i landets yder- og landkommuner.

Yderligere information kan fås ved at kontakte:

Chefkonsulent Anders Hedetoft, anders.hedetoft@crt.dk. Mobil 3085 5183

Direktør Anne Thomas, anne.thomas@crt.dk. Mobil 3085 5188