Gå til nyhedsoversigten

EUD-systemets kompleksitet modarbejder nationale mål

Juni 2017

---

Det er national politik, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse. Det er også national politik at sørge for kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Problemet er blot, at det nuværende EUD-systems faglige og geografiske kompleksitet ganske enkelt modarbejder disse mål.

Karin Topsø Larsen har forsket i betydningen af erhvervsuddannelsessystemet udbudsstruktur for unge, der er opvokset uden for landets større byer, hvor det lokale udbud af erhvervsuddannelser ofte er begrænset.

”Erhvervsuddannelserne portrætteres ofte som ”det nemme valg” for de elever, der ikke har tilstrækkelige boglige kompetencer. Men på mange måder er det at gennemføre en erhvervsuddannelse langt mere udfordrende. Mens unge med en gymnasial uddannelse kan ”nøjes” med at pendle til samme uddannelsessted i tre år, skal unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, forholde sig til mindst to til tre lokaliteter: grundforløbsskolen eller skolerne, praktikpladsens lokalitet og hovedforløbsskolen, hvor hovedforløbet udbydes. Dertil skal de orientere sig blandt et stort antal erhvervsfag og samtidig vurdere deres chancer for at få en praktikplads. Det er komplekse opgaver, vi overlader til 16-17-årige.” 

Karin Topsø Larsen, ph.d. i uddannelsesgeografi.

Evaluering af EUD-reform bør også tage højde for regionale og lokale effekter

Det er særligt vigtigt at anerkende, at nationale uddannelsespolitikker samtidig er lokale og regionale udviklingspolitikker. Selvom de nationale politikker har til hensigt at styre uddannelsespolitikken over hele landet, kan effekterne være meget forskellige, når indsatserne interagerer med ressourcer, strukturer, relationer og historisk betingede udviklingsvilkår i forskellige lokaliteter.

Med indførelse af et nyt Grundforløb 1 og Grundforløb 2 ifb. med EUD-reformen (2015), ændres den faglige socialiseringsproces samt den geografiske udbudsstruktur. Denne øgede faglige og geografiske kompleksitet i systemet er ikke adresseret hverken i medierne eller i forskningen.

Derfor er der behov for en monitorering og evaluering, der er sensitiv over for betydningen af nationale uddannelsespolitikkers differentierede effekter på tværs af ulige geosociale udviklingsvilkår i Danmark.

Ph.d.-projektet

Karin Topsø Larsen har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling udarbejdet to notater:

1. Statistisk undersøgelse af EUD-elevernes veje gennem erhvervsuddannelsessystemet og deres bopælsmønstre: ”Unge og erhvervsuddannelsessystemet i Danmarks udfordrede lokalområder – casestudier fra Region Nordjylland og Bornholm” (dec. 2015).
2. Interviewbaseret undersøgelse af, hvordan unge orienterer sig i erhvervsuddannelsessystemets fag og udbudssteder, og hvad det betyder for deres veje gennem systemet: ”Unges orienteringer i erhvervsuddannelses-systemets komplekse geografi – interviewundersøgelse blandt unge fra Vendsyssel og Bornholm” (juni 2017).

Begge notater er nu offentliggjort og kan hentes fra CRT’s hjemmeside via linkene ovenfor.

FAKTA

• Ph.d.-projektet er afsluttet i 2017 og er foregået på Aalborg Universitet, Institut for Planlægning.
• Projektet er støttet økonomisk af Region Nordjylland, Bornholms Regionskommune, Aalborg Universitet og Center for Regional- og turismeforskning.
• Ph.d.-projektets uddannelsesgeografiske teoridannelse samt en analyse af erhvervsuddannelsessystemets udvikling, forstået gennem et ulig udviklingsperspektiv, er kun udgivet i selve afhandlingen, der også indeholder de to empiriske analyser (notaterne).
• Afhandlingen er på engelsk og hedder: Laboured Learning. Investigating challenged localities through a geography of vocational education.

For yderligere information og udtalelser:

Ph.d. i uddannelsesgeografi, Karin Topsø Larsen, tlf.: 56 44 00 35 eller 30 85 51 77 – mail: kl@crt.dk.