Nye ejerformer i landbruget påvirker trivslen i landsbyerne
Betyder det noget for trivslen i landsbyerne, hvem der ejer den omkringliggende landbrugsjord og hvorfor?
Et nyt forskningsprojekt fra CRT har undersøgt mulige stedseffekter af nye ejerskabsformer og investeringsrationaler i landbruget. Med andre ord: Betyder det noget for trivslen i landsbyerne, hvem der ejer den omkringliggende landbrugsjord og hvorfor? Svaret er ja. Samtidig viser forskningsprojektet, at der er mangler overblik over, hvem der ejer jorden.
Landbrugsloven er blevet ændret, så den bl.a. tillader selskaber at eje jord, og en række krav til jordejere er blevet lempet. Det har givet en række nye ejere og investeringsformål inden for landbruget. Studiet undersøger en række af dem, fra udenlandske kapitalfonde til danske pensionskasser og nationale og lokale jordbrugsfonde. Formålet har været at tage et første spadestik ind i en kompleks og samfundsrelevant problemstilling, der ikke tidligere har været genstand for meget forskning i en vesteuropæisk kontekst. Studiets seks casestudier kan ikke levere udtømmende resultater, men resultaterne fra casene viser alligevel tydeligt, at det betyder noget, hvem der ejer landbrugsjorden – og særligt hvorfor.
Landdistriktsengagement og flere bundlinjer
De cases, hvor investorerne foruden sorte tal på bundlinjen har et udtrykt mål om at bidrage til udviklingen i landdistrikterne, har flere positive lokale stedseffekter, end de cases, hvor investorerne har købt jorden som en økonomisk investering. De investorer, der sætter sig mål om flere bundlinjer opnår med andre ord det, meget af landbrugspolitikken fra EU og Christiansborg stræber efter: Multifunktionalitet. Det angår såvel jobs (hvor mange jobs der skabes eller bevares, og hvor mange hektar der går til at oppebære et job) som introduktionen af nye afgrøder eller afsætningskanaler; og det angår samarbejder i lokalområdet, så vel som foreningsaktiviteten lokalt. Det angår også miljø og naturforbedringer. Mange af de positive stedseffekter opnår disse investorer gennem deres direkte involvering; andet opnår de indirekte, fx gennem de forpagtere, de vælger, og de krav, de stiller til dem.
Omvendt oplever mange lokale interview-personer, at det eksterne, passive ejerskab fra institutionelle investorer, der er økonomisk motiveret, leder til lukkede virksomheder, tomme gårde eller midlertidige beboere, der påvirker foreningsliv og sammenhængskraft negativt. Der er en forstærket følelse af ’udkant’. Hvor meget af dette, der skyldes nye ejerrationaler og fjernejerskab, og hvor meget der skyldes at bedriftsstørrelsen vokser, kan studiet ikke svare på.
Det at eje jord er altid konkret
Casestudierne viser altså tydeligt, at jordejerne er lokale aktører – socialt, miljømæssigt og økonomisk. Enten ved deres nærvær eller ved deres fravær. Relationen mellem ejer (eller forpagter) og lokalsamfund og kommunikationen mellem parterne ændrer typisk karakter – fra det hverdagsagtige til det formelle og måske business-prægede – når der er tale om meget store selskaber eller bedrifter. Afstand mellem ’ejer’ (eller forpagter) og ’lokalitet’ vokser også, når brugsenhederne i landbruget bliver større. Det kan betyde noget for, hvor nemt det er at snakke sammen, finde lokale løsninger og skabe lokale muligheder.
Finansgørelse og flere eksterne ejere
Fra at eje jorden for at dyrke den, bliver det mere hyppigt at eje jorden – eller være medinvestor i den – som investering. Dette giver jorden en ny rolle som investeringsobjekt ud fra finansielle motiver eller forventninger, kaldet finansialisering eller finansgørelse. Dette er et radikalt brud med den måde, hvorpå landbrug og ejerskabet til landbrugsjorden har været organiseret i Danmark i århundreder, hvor der sammen med ejerskabet til jorden har været et tilhørsforhold til stedet, en tilknytning, tit gennem generationer, som betød, at landbrugs- og stedsengagement ofte var samvirkende.
Seniorforsker på CRT, Rikke Brandt Broegaard, der har ledet studiet, forklarer:
- Vores studie peger i retning af, at der er stor forskel på, hvor opmærksomme ejere er på det sted, de ejer jord, og stedseffekterne af deres ejerskab. Jo mere økonomien er dét, der motiverer investorerne, og jo større investeringer, der er tale om, jo mere synes stedet at forsvinde fra investorernes fokus.
I Danmark stiger andelen af landbrugsarealet, der er forpagtet, ligesom bedriftsstørrelsen stiger, og landbrugsbedrifter bliver i hastigt voksende grad organiseret som selskaber. Det udenlandske ejerskab, som Danmarks Statistik sidste år opgjorde til ca. 2,5% af landbrugsarealet, udgør nemlig kun en del – og nok en lille del – af det eksterne ejerskab til landbrugsjorden.
Mangel på registre
Analysen af registerdata og litteraturstudiet har derudover samstemmende vist et manglende overblik over, hvor mange de nye ejere er, der ejer landbrugsjord i nye ejerskabsformer, og hvor store arealer det drejer sig om. Der findes ikke offentligt tilgængelige registre over ejere, eller myndigheder, der har til opgave at holde øje med udviklingen. Hverken på nationalt niveau, i de andre nordiske lande eller på EU-plan er der monitorering af udviklingen med, hvem der ejer jorden.
Anbefalinger
På baggrund af forskningsrapporten anbefaler forskerne:
- Monitorering af jordejerskabet
- Udvikling og fordybelse af forståelsen af stedseffekter af nye ejerformer og investeringsrationaler gennem fremtidige studier
- Bred debat om, hvilken samfundsmæssig nytte, vi ønsker og forventer fra landbruget – også 20 og 50 år fra nu
Første studie
Forskningsprojektet ”Stedseffekter af nye ejerformer i landbruget” er så vidt vides det første studie herhjemme, der har undersøgt (mulige) stedseffekter af de nye ejerkredse og investeringsrationaler. Der er i alt udkommet 9 publikationer og tre podcasts fra studiet. De kan findes på https://crt.dk/project/stedseffekter-af-nye-ejerformer-i-landbruget/.
Studiet er finansieret af Landdistriktspuljen under Plan- og Boligstyrelsen.
Yderligere oplysninger fås hos Seniorforsker Rikke Brandt Broegaard, Center for Regional- og Turismeforskning på mobil: 30 85 51 80 eller mail: rikke.brandt.broegaard@crt.dk
